Om Landau
Vi bringer mennesker sammen
Det er relationerne, der driver værket
Passioneret indsats og høj kvalitet
Landau Headhunting er grundlagt af Mette Landau, én af branchens mest erfarne headhuntere med snart 30 år bag sig indenfor HR og rekruttering og en solid international baggrund.
Landau Headhunting består i dag af et core team bestående af Mette Landau, Martin Ørbæk Nielsen, Cecilie Langberg Lyngsøe, Kim Kristoffersen og et stærkt partner-netværk af dygtige kolleger fra branchen, der tilsammen byder ind med en bred og meget stærk palette af kompetencer, der relaterer sig til HR og rekruttering.
Således kan Landau Headhunting altid trække på relevant viden og kompetence fra dygtige branchefolk eller vælge den bedste til at løse en specifik opgave for netop dig eller din virksomhed. Landau Headhunting står som garant for, at du til enhver tid vil opleve den samme passionerede indsats og høje kvalitet, når der løses opgaver for dig eller din virksomhed, uanset om der er tale om Executive Search eller Specialist Search – eller om du som kandidat gør brug af vores Jobcoaching.
Mød vores partner-team
Et netværk af kompetente branchefolk
Landau Headhunting er en del af et stærkt partner-netværk, hvor dygtige branchefolk altid er til rådighed for hinanden og således tilfører viden og erfaring til gavn for dig og din virksomhed.


Mette Landau
Mette Landau
Mette Landau er én af branchens mest erfarne headhuntere med snart 30 år bag sig indenfor HR og rekruttering. Hendes solide erfaring med at udfordre og udvikle menneskelige ressourcer og potentialer fornægter sig ikke i hendes arbejde med at identificere talent. Udover sin mangeårige erfaring som management konsulent med karriererådgivning og organisations- og lederudvikling har Mette Landau henover de seneste 20 år gennemført hundredevis af danske og internationale rekrutteringer – både i eget regi og hos nogle af branchens største spillere. Hun har en international baggrund og har boet, studeret og arbejdet i en lang række lande/stater både i USA, Asien og Europa. Hun har etableret kontorer i udlandet og har været ansvarlig for internationale partnerprogrammer og har derfor et betydeligt netværk på den internationale rekrutteringsscene. Samtidig har hun udviklet kvalitetssystemer, search-processer, koncepter for karriererådgivning og meget mere. Mette Landau er uddannet Cand. Comm. (Kommunikation og Psykologi) med en række HR relaterede efteruddannelser og certificeringer bag sig, herunder testværktøjer som f.eks. Thomas International (DISC/GIA), Master (MPA/ACE), Myers Briggs Type Indicator (MBTI/JTI) og Belbin.

Martin Ørbæk Nielsen
Martin Ørbæk Nielsen
Martin har arbejdet med rekruttering i regi af såvel offentlige som private virksomheder. Han har gennem årene rekrutteret medarbejdere, inden for it, salg, logistik, HR m.m., men specielt til jobs relateret til hans mangeårige lederkarriere inden for økonomi og finans. Martin har varetaget lederjob i såvel C25 virksomheder og start-up’s som i internationale produktionsvirksomheder og førende teleleverandører. Med sin alsidige forretningsmæssige baggrund indgår Martin naturligt i de strategiske diskussioner med vores kunder, uanset om det gælder restrukturering af virksomheder, udvikling af forretningsområder eller ændringer i finansierings- og kapitalstrukturer.

Cecilie Lyngsøe
Cecilie Lyngsøe
Cecilie er passioneret omkring organisationspsykologi, HR og rekruttering og studere på HA(Psyk)-uddannelsen på CBS. Som Intern hos Landau Headhunting bidrager hun med search på danske og internationale rekrutteringsopgaver. Derudover arbejder hun med diverse administrative opgaver og deltager aktivt på udviklingsmøder, til jobinterviews m.v. Sammen baner vi vejen for, at Cecilie kan blive én af fremtidens dygtigste rekrutteringskonsulenter.

Kim Kristoffersen
Kim Kristoffersen
Gennem mange års erfaring med forskellige økonomiske discipliner og et stærkt netværk indenfor økonomi og regnskab er Kim partner-teamets go-to, når det drejer sig om rekruttering af skarpe økonomiprofiler, der kan varetage en bred vifte af økonomiopgaver. Samtidig varetager Kim vores eget bogholderi.

Helle Rosendal-Andersen
Helle Rosendal-Andersen
Helle er vores ambitiøse og meget erfarne ekspert i forandringsledelse og karriererådgivning. Vi trækker på hendes store handlekraft og kompetencer i arbejdet med at skabe opmærksomt og motiveret lederskab, samt med at bringe folk til deres drømmejob.

Jannie Aasted Skov-Hansen
Jannie Aasted Skov-Hansen
Jannie har arbejdet med international HR og people mobility i mere end 12 år. Efter at have boet i udlandet med sin partner og arbejdet i store globale projekter, har hun tilegnet sig erfaring med at navigere i uvante rammer og skabe muligheder for professionelt engagement på tværs af landegrænser. Jannie har udover Novo Nordisk arbejdet hos flere NGO’er og er nu specialiseret i at inspirere ledere, medarbejdere og medfølgende partnere til meningsfyldte globale karrierer ved at maksimere deres potentiale på tværs af sprog og kulturer.

Johanne Louise Rosenquist
Johanne Louise Rosenquist
Som founder og coach hos Rosenquist Coaching udøver Johanne med sin store passion for at hjælpe mennesker med at forfølge deres drømme, coaching i karriereudvikling, outplacement, stresshåndtering og jobsøgning. Med sine mere end 3.000 coachingsessioner har Johanne bred erfaring med at sætte retning på menneskers karrieredrømme samt med at få dem til at gå i opfyldelse.

Christina Vitale
Christina Vitale
Christina har mere end 20 års erfaring med en bred vifte indenfor HR – både som intern HR ansvarlig og som selvstændig konsulent. Christina har beskæftiget meget sig med såvel forandringsprocesser som implementering af nye organisationsformer og organisatoriske ændringer og er en stærk ledelsespartner og workshopper. Hun har rekrutteret på alle niveauer gennem hele sin karriere og har flere outplacement- og karriererådgivningsforløb i VitalHR.
Hvorfor vælge Landau?
Lande
International rekruttering med dyb forståelse for lokale markeder.
Rekrutteringer
På tværs af brancher og niveauer.
Års erfaring
Med strategisk rekruttering og headhunting.
Grundige og gennemsigtige processer med et højt informationsniveau
Rekruttering er et håndværk, som kræver stor menneskelig indsigt og erfaring.
En fejlrekrutteret leder eller specialist kan give anledning til store omkostninger for din virksomhed. Omvendt kan det perfekte match gøre underværker for forretningen. Det samme gælder selvfølgelig for dig som kandidat: Det forkerte jobindhold i den forkerte organisation eller med den forkerte chef kan påvirke – ikke alene på arbejdsglæden men også selvværdet. Og det kan være en lang proces for begge parter at komme på ret køl igen efter et fejlmatch.
Derfor gør vi hos Landau Headhunting meget ud af at være grundige med vores rekrutteringsprocesser, som indeholder uddybende job- og virksomhedsanalyser, strukturerede interviews, brug af cases, der afspejler konkrete jobrelaterede udfordringer og dilemmaer, personprofilanalyser, kognitive tests m.v. Vi indhenter naturligvis også referencer fra tidligere arbejdsgivere, ligesom vi generelt gør en dyd ud af at levere nøje planlagte, gennemsigtige processer med et højt informationsniveau.
Hos Landau Headhunting er det relationerne, der driver værket. Det er samarbejdet i vores netværk. Det er partnerskabet med dig, når vi løser en opgave for dig eller din virksomhed. Og det er det gode match, vi får skabt mellem kandidaten og den rekrutterende leder. En fejlrekruttering vil ni ud af ti gange bunde i relationer, der ikke fungerer snarere end manglende kompetence. Netop derfor er vi så passionerede omkring dét at skabe værdi for dig og din virksomhed ved at bringe de rigtige mennesker sammen.