FINANCIAL BUSINESS PARTNER SØGES TIL EN AF NORDENS STØRSTE SERVICEVIRKSOMHEDER

Har du styr på dine tal, og har du lyst til at bidrage til forretningsudviklingen i en sund familieejet virksomhed med solide kerneværdier? Trives du i rollen som bindeled mellem forretning og økonomi, og motiveres du af frihed under ansvar - og indflydelse på forretningen?

Hvis ja, så har vi her en spændende stilling som Financial Business Partner i De Forenede Dampvaskerier A/S (DFD). 



Om De Forenede Dampvaskerier


DFD er en familieejet virksomhed stiftet i 1958. Virksomheden er kendetegnet ved solide kerneværdier, der positivt afspejler sig i kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden.
Der er tale om en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark, Sverige og Norge og er en koncern med over 2.000 medarbejdere. 
DFD driver innovation gennem bæredygtighed og arbejder med at give deres udtjente tekstiler et nyt liv, bringe særligt udsatte tættere på arbejdsmarkedet samt mindske miljøbelastningen i deres produktion.
Vi søger nu for DFD en Financial Business Partner til deres økonomiafdeling i Smørum, hvor hovedkontoret er beliggende. Du vil blive en del af et lille team på tre medarbejdere, hvor der vil være rig mulighed for at sparre om opgaverne. 


Værdiskabelse gennem økonomisk og analytisk sans


Som Business Partner vil du være brobygger mellem forretningen og økonomiafdelingen, og du bliver en væsentlig del af transformationen af, hvordan økonomiafdelingen supporterer forretningen. Som Financial Business Partner forventes det, at du hurtigt lærer forretningen at kende og derefter kan udfordre forretningen på nye måder til gavn for hele virksomheden.
Som Financial Business Partner i DFD vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:
  • Faglig sparringspartner for forretningsområderne 
  • Udførelse af finansielle og operationelle beregninger til forretningsområderne
  • Udvikle fremadseende finansielle og operationelle analyser
  • Igangsætte analyser og lede projekter, som skaber forståelse og gennemsigtighed af processerne på baggrund af den operationelle ledelses ønsker 
  • Forstå ledelsesmæssige informationer og konvertere disse til handlinger og initiativer
  • Opfølgning på business cases og investeringscases
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant uddannelse, fx en Cand.Merc eller HD(R) og min 2-3 års erfaring fra en lignende stilling
  • Har en økonomisk forståelse og har fokus rettet mod værdiskabelse i forretningen 
  • Forstår at omsætte forretningsmæssige problemstillinger til økonomiske konsekvenser
  • Har evnen til at analysere og præsentere store mængder af information på en klar og overskuelig måde, som skaber handling i stedet for spørgsmål
  • Evner at skabe struktur og holde fokus uden at tabe overblikket
  • Taler og forstår dansk
  • Er analytisk stærk og er erfaren bruger af Power BI, Excel og PowerPoint


DFD tilbyder


DFD tilbyder en spændende stilling i en virksomhed, som vækster, og hvor du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Som kommende kollega i DFD kommer du til at færdes i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer, og der er mulighed for både faglig og personlig udvikling. I DFD får den enkelte medarbejder på alle niveauer masser af ansvar og indflydelse.
Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer og omfatter også pension.
Tiltrædelse snarest muligt.


Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CEO Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om DFD på hjemmesiden www.dfd.dk


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Kongebakken 1 2765 Smørum
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com