Hvem er vi

Vi bringer mennesker sammen

Det er relationerne, der driver værket

Sådan skaber vi værdi

PASSIONERET INDSATS OG HØJ KVALITET

Landau Headhunting er grundlagt af Mette Landau, én af branchens mest erfarne headhuntere med snart 30 år bag sig indenfor HR og rekruttering og en solid international baggrund. Mette Landau arbejder sammen med et stærkt partner-netværk, som består af dygtige kolleger fra branchen, der tilsammen byder ind med en bred og meget stærk palette af kompetencer, der relaterer sig til HR og rekruttering.

Således kan Landau Headhunting altid trække på relevant viden og kompetence fra dygtige branchefolk eller vælge den bedste til at løse en specifik opgave for netop dig eller din virksomhed. Landau Headhunting står som garant for, at du til enhver tid vil opleve den samme passionerede indsats og høje kvalitet, når der løses opgaver for dig eller din virksomhed, uanset om der er tale om Executive Search eller Specialist Search – eller om du som kandidat gør brug af vores Jobcoaching.

GRUNDIGE OG GENNEMSIGTIGE PROCESSER MED ET HØJT INFORMATIONSNIVEAU

Rekruttering er et håndværk, som kræver stor menneskelig indsigt og erfaring. En fejlrekrutteret leder eller specialist kan give anledning til store omkostninger for din virksomhed. Omvendt kan det perfekte match gøre underværker for forretningen. Det samme gælder selvfølgelig for dig som kandidat: Det forkerte jobindhold i den forkerte organisation eller med den forkerte chef kan påvirke - ikke alene på arbejdsglæden men også selvværdet. Og det kan være en lang proces for begge parter at komme på ret køl igen efter et fejlmatch.

Derfor gør vi hos Landau Headhunting meget ud af at være grundige med vores rekrutteringsprocesser, som indeholder uddybende job- og virksomhedsanalyser, strukturerede interviews, brug af cases, der afspejler konkrete jobrelaterede udfordringer og dilemmaer, personprofilanalyser, kognitive tests m.v. Vi indhenter naturligvis også referencer fra tidligere arbejdsgivere, ligesom vi generelt gør en dyd ud af at levere nøje planlagte, gennemsigtige processer med et højt informationsniveau.

Hos Landau Headhunting er det relationerne, der driver værket. Det er samarbejdet i vores netværk. Det er partnerskabet med dig, når vi løser en opgave for dig eller din virksomhed. Og det er det gode match, vi får skabt mellem kandidaten og den rekrutterende leder. En fejlrekruttering vil ni ud af ti gange bunde i relationer, der ikke fungerer snarere end manglende kompetence. Netop derfor er vi så passionerede omkring dét at skabe værdi for dig og din virksomhed ved at bringe de rigtige mennesker sammen.

Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com