Vores kunde, MinAltan A/S, er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med deres stærke faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle designs. MinAltan A/S blev etableret i 2008, og sidenhen er flere Min-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen. MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform. MinGruppen er i dag en af Danmarks førende leverandører af altaner med energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til især eksisterende etageejendomme. MinGruppen bliver i dag drevet fra sit hovedkontor på Frederiksberg, og der arbejdes seriøst med bæredygtighed og et sundt og inkluderende arbejdsmiljø som en del af vækststrategien.
MinAltan, som denne spændende stilling knytter sig til, fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg. Der er tale om en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 65 medarbejdere (40 montører og 25 på kontoret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet, og hvor der lyttes til dine input til, hvordan tingene kan gøres endnu mere effektive.
Virksomheden ligger centralt placeret på Frederiksberg, hvor langt størstedelen af projekterne gennemføres.
Vi søger en Konstruktionsingeniør med base på kontoret centralt på Frederiksberg. Som Konstruktionsingeniør refererer du til MinAltan’s leder for projekteringsafdelingen, og du får ansvar for at sikre solide konstruktionsprojekter, fra de bliver overleveret fra salgsafdelingen, til de kan overdrages til videre eksekvering hos projektledere og montører. Det vil således være dit ansvar at koordinere og samle projektet i spændfeltet mellem salg/bygherre/kommune og eksekvering.
Med en løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver vil du fungere som en stærk sparringspartner for dine 8 kolleger i projekteringsafdelingen såvel som for salgskolleger, projektledere og montører. Din primære opgave vil bestå i håndtering af egne konstruktionsprojekter, herunder:
Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller har anden relevant baggrund, som gør dig i stand til at udføre statiske beregninger. Derudover har vi følgende forventninger til din faglige profil:
På det personlige plan besidder du følgende egenskaber:
Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du motiveres af at skabe resultater og indgår engageret i fællesskabet med en ligefrem og ukompliceret kommunikationsform således, at I sammen kan nå jeres målsætninger. Du er nysgerrig og sulten efter at lære, og du formår at tilgå de daglige udfordringer med et smil.
Som medarbejder i MinAltan vil du opleve, at der gives gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil endvidere opleve, at du hurtigt vil få et stort ansvarsområde samtidig med, at du aldrig vil føle, at du sidder alene med opgaverne. Virksomheden værdsætter en uformel omgangstone, og har jævnligt sociale arrangementer, som er med til at skabe en god stemning på kontoret.
Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke tingene i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling.
Så har du lyst til at være med til at videreudvikle en succesfuld virksomhed, så er dette måske noget for dig!
MinAltan inviterer alle med relevante kvalifikationer uafhængigt af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted mv., til at søge.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om MinAltan på www.minaltan.dk