Har du erfaring med projektledelse / byggeledelse / entrepriseledelse, og har du lyst til at arbejde med specialiserede opgaver inden for beton og broarbejder? Vil du være med til at bygge videre på noget solidt sammen med dygtige kolleger i en velrenommeret entreprenørvirksomhed?
Så er du måske én af de to nye medarbejdere, som vi leder efter til Christiansen & Essenbæks bro-team med base enten på Sjælland eller i Jylland.
Om Christiansen & Essenbæk
Christiansen & Essenbæk A/S er en dansk hovedentreprenør, som siden sin grundlæggelse i 1971 har udviklet sig til en af de førende virksomheder, når det gælder betonrenovering, betonvedligeholdelse og injektion – ligesom virksomheden har stor ekspertise inden for trafikregulering, nedbrydning & miljøsanering, jord og kloak, fundering samt anlægsbeton.
Christiansen & Essenbæk udfører enhver opgave inden for erhverv, bolig, offentlige byggeopgaver, byfornyelse, drift- og vedligehold af bygninger samt anlægs-, service- og miljøarbejder i hele Danmark samt Norden.
Christiansen & Essenbæk er et selvstændigt aktieselskab med en omsætning på ca. 350 mio. kr. Selskabet beskæftiger i dag 150 timelønnede medarbejdere og en stab af 45 funktionærer. Selskabet ejes 100% af Murersvendenes Finans A/S, en fondsejet og økonomisk stærk koncern, som i dag ejer tre entreprenørvirksomheder: Murersvendenes Aktieselskab (grundlagt i 1899), Christiansen & Essenbæk A/S (1971) og Dansk Fundering (2005), som tilsammen udgør nogle af landets mest erfarne og specialiserede aktører inden for beton-, murer- og funderingsarbejder.
Christiansen & Essenbæks afdeling for brorenovering består af i alt 9 medarbejdere fordelt mellem kontorerne i Glostrup og Hedensted.
Om jobbet
Til Christiansen & Essenbæk søger vi nu to projektledere / byggeledere / entrepriseledere til bro- og betonprojekter. Du vil få ansættelse i Christiansen & Essenbæks broafdeling, og alt efter hvor du har din bopæl, vil du komme til at arbejde enten på de sjællandske projekter med base i Glostrup – eller på de fynske og jyske projekter med base i Hedensted.
Du bliver en del af en fagligt stærk organisation, hvor samarbejde og kvalitet er i fokus. Du får ansvar for den daglige styring af entrepriserne ude på byggepladserne, og du bliver en vigtig del af gennemførelsen af virksomhedens projekter i det område, du ansættes til at varetage. Opgaverne spænder fra klassisk betonarbejde til specialiseret renovering af brokonstruktioner - og du vil få en varieret hverdag med tæt kontakt til både kolleger og samarbejdspartnere.
Jobbet indeholder følgende ansvarsområder:
- Planlægning, administration og gennemførsel af projekter, så kvalitet, deadlines og kontraktforhold overholdes
- Projektøkonomi – via løbende opfølgning og månedlig rapportering
- Løbende kunde- og leverandørkontakt, så involverede parter har relevant information tilgængelig
- Bidrage til arbejdsglæde og effektivitet i en foranderlig dagligdag
Der vil naturligvis være en vis afstand ud til byggepladserne og mellem byggepladserne og kontoret, og især i Jylland kan du forvente en del køretid.
Om dig
Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige og personlige egenskaber:
- Du har praktisk byggepladserfaring og har fungeret som projektleder, byggeleder og/eller entrepriseleder
- Du har en byggeteknisk baggrund – fx som bygningskonstruktør, ingeniør eller en håndværksmæssig baggrund
- Du har erfaring med betonrenovering – og gerne brorenovering
- Du har gerne erfaring med brug af Excel
- Du er struktureret og ansvarsfuld og fungerer godt i et miljø, hvor grundighed og ordentlighed er i højsædet
- Du trives med både planlægning og tilstedeværelse på pladserne
- Du er god til - og trives godt med - at tale med mange forskellige mennesketyper
- Du kender betydningen af samarbejde, såvel internt med ingeniøren, montøren og bogholderen, som eksternt med rådgiveren og bygherren
- Du formår at træffe beslutninger, går op i projektets kvalitet og forstår at følge op og følge til dørs
- Du formår at planlægge din egen hverdag – og bevare overblikket.
Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du drives af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når jeres målsætninger.
Du tilbydes
- En arbejdsuge på 37 timer
- En nøglerolle i en økonomisk solid og velrenommeret virksomhed
- Et uformelt og positivt arbejdsmiljø med frihed under ansvar
- En virksomhed med faglighed, bæredygtighed og ordentlighed i centrum
- Mulighed for faglig udvikling og sparring med erfarne kollegaer
- Konkurrencedygtig lønpakke, pensionsordning og fleksible rammer
Interesseret?
Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og en kortfattet ansøgning.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Christiansen & Essenbæk på
C&E