RELATIONSSKABENDE ERHVERVSANSVARLIG SØGES TIL ET AF DANMARKS STÆRKESTE KØKKENBRANDS

- en spændende ny stilling hos SVANE KØKKENET i Slagelse!




Har du erfaring som en pålidelig og tillidsvækkende salgskonsulent i køkkenbranchen eller anden lignende branche? Har du lyst og evner (eller potentiale) til at lede et lille salgsteam, som arbejder med en stærk portefølje af erhvervskunder? Har du flair for at kommunikere - med alt fra tømrermestre til typehusfirmaer og boligforeninger? Og har du sans for projektstyring og godt købmandskab?

Hvis ja, så har du hos SVANE KØKKENET i Slagelse nu mulighed for at blive ansvarlig for et lille salgsteam med stor erfaring og en solid portefølje af erhvervskunder i lokalområdet.

SVANE KØKKENET har fokus på at skabe unikke løsninger og funktionelt design i alle prisklasser. Hos SVANE KØKKENET vægtes godt håndværk højt, og tilgangen til kvalitet er konsekvent. Det gælder i valget af materialer, måden at producere og de medarbejdere, som er ansat. SVANE KØKKENET er dansk i produktion og design, og der er altid fokus på at skabe unikke løsninger og funktionelt design i alle prisklasser.
 

Uformel stemning og benhårde deadlines


Som Erhvervsansvarlig i SVANE KØKKENET i Slagelse vil du få en hverdag i en veletableret og velrenommeret butik, hvor stemningen er uformel, og hvor engagement og god kommunikation prioriteres højt.

Som én af butikkens 6 medarbejdere, vil du blive ansvarlig for salg til erhvervsmarkedet, herunder et lille team på 2-3 medarbejdere, som arbejder tæt sammen om altid at give den lille smule ekstra for at levere til tiden og give kunderne en unik oplevelse.


Flair for både mennesker, økonomi og tekniske løsninger


Som Erhvervsansvarlig driver du hele processen med B2B-kunderne, hvor du rådgiver, sælger og leverer. Kunderne er tømrermestre, typehusfirmaer, boligforeninger og større entreprenørvirksomheder, og du administrerer ordreprocessen og løser de udfordringer, der måtte opstå undervejs.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være:
  • At udvikle og vedligeholde din egen kundeportefølje og samtidig sikre teamets samlede succes.
  • Løbende koordinering og kontrol af igangværende sager.
  • Interne og eksterne møder ifm. projektgennemgang.
  • Tilbudsberegning og tegnearbejde.
  • Tilbudsgivning og administration af ordrer.
  • Kommunikation med kunder og montører.
Derfor forestiller vi os, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:
  • Du har solid salgserfaring – gerne B2B.
  • Du har erfaring fra bolig- eller køkkenbranchen eller anden relevant erfaring.
  • Du har flair for tekniske løsninger – og evt. en håndværksmæssig baggrund.
  • Du har – eller ønsker - ledererfaring.
  • Du har erfaring med tilbudsgivning, koordinering og projektstyring.
  • Du har kendskab til Office pakken og her især Excel.
  • Du har evt. kendskab til tegneprogrammer.
  • Du har flair for økonomi og godt købmandskab.
  • Du er god til at holde overblik og har øje for detaljerne.
  • Du har flair for mennesker – du kommunikerer godt med alle og håndterer modsatrettede interesser med positivt sind.
  • Du er struktureret og pålidelig.
Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du motiveres af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når jeres målsætninger. Du er lyttende og kan træffe afgørelser, hvor det er nødvendigt.


Vi tilbyder


Vi tilbyder et alsidigt og spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer og stor handlefrihed. Et job på en god arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger. Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer og omfatter også pension, sundhedsforsikring samt fri telefon og internet. Så hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at komme med på en spændende udviklingsrejse i en veldrevet og succesfuld forretning, så er dette helt sikkert noget for dig!

Tiltrædelse snarest muligt og gerne 1. december 2021.


Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.



Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om SVANE KØKKENET på www.svane.com


 

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Japanvej 9 4200 Slagelse
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com