Data Manager til Danmarks tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation

Kan du opbygge et datavarehus, kortlægge systemers afhængigheder og sikre, at TEKNIQ Arbejdsgiverne er Danmarks mest datadrevne erhvervsorganisation?

 




TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Du bliver en del af en organisation i forandring, hvor grøn omstilling og en digital transformation er nøgleordene.

Vi søger for TEKNIQ Arbejdsgiverne en Data manager, som har erfaring med at opbygge et datavarehus fra bunden og kan fuldende organisationens datamigrering fra et legacy IT-system til en ny IT-arkitektur. Du tilbydes en hverdag i forandring med ansvar for dit eget område, og en unik mulighed for at sætte dit eget præg på processer og procedurer.


Fokus på grøn omstilling og digitalisering


TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation i rivende udvikling, hvor den grønne omstilling og en øget digitalisering er på dagsordenen. Derfor har de behov for en ny kollega, som har mod på at gå ind i kampen og sætte fokus på det ene ben i deres ambitiøse strategi nemlig, at de bliver Danmarks mest datadrevne arbejdsgiverorganisation.

Du får et spændende og alsidigt job, hvor du – i samspil med alle områder i organisationen – skal levere fundamentet for at skabe forretningsmæssig værdi og indsigt gennem datadrevne løsninger. Din nærmeste leder vil være Cheføkonom, Maria Schougaard Berntsen, og størstedelen af dit arbejde finder sted i Glostrup.

Du er den ideelle kandidat, når du arbejder struktureret, detaljeorienteret og systematisk. Når du har mod på at bygge et datavarehus fra bunden, når du kan identificere og komme med konkrete forslag til løsninger på baggrund af organisationens ønsker og behov, og når du kan planlægge næste skridt og kan eksekvere det.


Du får ansvaret for…

  • At organisationens masterdata har høj datakvalitet og datakontrol, herunder:
    • Få styr på interne stamdata og datavask i blandt andet systemerne; SuperOffice, Business Central og hjemmesiden
    • Opbygge datalogikker
    • Kortlægge og finde løsninger for integration og anvendelse af interne og eksterne datakilder
    • Opbygge processer og procedurer ved databehandlinger
  • At kortlægge interne afhængigheder mellem systemer
  • At sikre at TEKNIQ Arbejdsgiverne er Danmarks mest datadrevne erhvervsorganisation, hvor beslutninger træffes på et oplyst grundlag

Vi kan tilbyde dig…

  • Muligheden for at blive ekspert på eget felt og rådgive herom
  • Ejerskab for egne projekter
  • Muligheden for at skabe direkte værdi for forretningen
Du bliver en del af en nyopstartet afdeling, Arbejdsmarked, analyse og data på syv personer, som hver er specialist på sit eget område, og som alle bidrager med en unik viden til sparring på tværs.


Vi forestiller os, at du…

  • Har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling
  • Har erfaring med design, modellering og udvikling af cloud-baseret datavarehus / data lakes
  • Du har lyst til at arbejde selvstændigt og blive ekspert på dit eget område
  • Du er en holdspiller og kan lide at arbejde sammen med andre fagprofiler
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation. Ligeledes er erfaring med Power BI, Azure platformen og Super Office en fordel.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og vi håber, at du kan starte snarest muligt eller senest 1. april 2021. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer.

Interesseret?

Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.



Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om TEKNIQ Arbejdsgiverne på www.tekniqarbejdsgiverne.dk



 



Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com