IT Operations Specialist til ISS


Har du passion for IT Infrastruktur, s
å har vi en super spændende stilling til dig hos én af verdens førende udbydere af facility services!


Landau Headhunting søger for ISS en dygtig IT Operations Specialist, som med afsæt enten på ISS’ danske hovedkontor i Søborg eller på kontoret i Århus vil blive en del af en IT-funktion i rivende udvikling. ISS arbejder på mange spændende opgaver og projekter, som alle kræver højt specialiseret IT-viden og kompetencer. Du bliver derfor en del af et team af dygtige, innovative og ambitiøse kolleger, som sætter en ære i at stille op til faglig sparring og konstruktivt udfordre hinandens fagligheder i arbejdet med at finde de bedste løsninger. 

ISS’s nuværende medarbejder i rollen har fået nye og spændende udfordringer internt hos ISS, og der ønskes derfor en efterfølger. Vi søger dig, som har solid erfaring med at designe og vedligeholde gode og stabile IT-løsninger i samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere. Dine løsninger bidrager til, at vores ca. 7.500 medarbejdere i hele landet oplever teknologier, der fungerer og gør deres hverdag lettere.

Stillingen er placeret i ISS’s IT Operations & Support team, hvor du bliver kollega med højt kvalificerede og dygtige medarbejdere. Foruden de interne medarbejdere i teamet er en række services i dag outsourcet til eksterne leverandører, som du derfor også kommer til at arbejde tæt sammen med. Den samlede IT-funktion er på omkring tyve medarbejdere.


KOM MED PÅ EN SPÆNDENDE REJSE!


ISS er på en spændende digital transformationsrejse – en rejse, der kun lige er begyndt – og hvor du bliver en vigtig spiller. Du vil bringe dine kompetencer i spil og blive primus motor ift. ISS Danmarks fremtidige IT-infrastruktur og netværksopsætning.

Som ISS’s nye IT Operations Specialist forestiller vi os, at du har solid praktisk erfaring med IT-drift, herunder netværk og infrastruktur. Denne erfaring bringer du i spil i din løsning af komplekse level 2 og level 3 udfordringer og problemstillinger.

I forbindelse med nye projekter og optimering af ISS’s eksisterende løsninger, vil du komme til at samarbejde bredt i hele organisationen. Udover forretningsenhederne og dine nærmeste kolleger i IT Operations & Support, vil du internt i IT få et tæt og stærkt samarbejde med ISS’s Solution Architect, Integration Specialist og IT Information and Security Manager. ISS har flere eksterne IT-infrastruktur leverandører, som du vil etablere et tæt partnerskab med, hvor I sammen vil sikre, at I altid bygger gode og stabile løsninger. 


DINE ERFARINGER OG KOMPETENCER


Da ISS’s IT-infrastruktur primært er baseret på Microsoft teknologier, forestiller vi os, at du har stor erfaring med både on-premise og cloud løsninger fra dit nuværende eller et tidligere job. Du har måske en uddannelsesmæssig baggrund som Datamatiker, Diplomingeniør i Softwareteknologi, Datatekniker med speciale i infrastruktur eller lignende, men vi vægter højere, hvis du har flere års praktisk erfaring med daglig drift af IT-infrastruktur og ved hvordan de gode, sikre og stabile løsninger skal bygges.

Vi ser det som et plus, hvis du har én eller flere certificeringer i ITIL, Azure/MCSE:Ci, TOGAF, Netværk og IT Sikkerhed.
 
Du er fokuseret på at løse kritiske problemer, men formår samtidig at tænkte strategisk og agilt, så løsningerne er opdaterede og fremtidssikrede, og der bliver fundet synergier, der kan forbedre og effektivisere ISS’s IT-landskab. Du har en personlighed med et stort drive og er god til at skabe resultater. Du trives med at have den koordinerende rolle og forstår at samle de rigtige kompetencer, både internt og hos leverandører, for at komme i mål med løsningerne. Du er en dygtig kommunikator på både dansk og engelsk.

Du har en positiv indstilling og trives i et uformelt arbejdsmiljø med en høj grad af personlig frihed. ISS hylder mangfoldigheden og gør deres yderste for at sikre, at de anvender de kombinerede og individuelle kompetencer bedst muligt til gavn for både kolleger og kunder.


DU TILBYDES:  


ISS tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder, hvor du får mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier, udvikle og designe værdiskabende løsninger, samt faglig sparring med dygtige og ambitiøse kolleger. Derudover får du en lønpakke, der inkluderer pensionsordning, sundhedsforsikring, feriefridage, bredbånd og fri telefon. Desuden får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med fx attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m.  


ER DU DEN VI LEDER EFTER?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om ISS på www.dk.issworld.com


 

Apply
Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Gyngemose Parkvej 50 2860 Søborg
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com