Marketingansvarlig søges til førende altanvirksomhed i hjertet af Frederiksberg


Brænder du for marketing, og kunne du tænke dig at gøre brug af dine solide kompetencer inden for online markedsføring med opbygning og udvikling af hjemmesider og interaktion på sociale medier? Er du den stærke kommunikator, som samtidig har sans for det æstetiske og kan arbejde med grafisk design såvel som foto- og videobearbejdning? Er du typen, der sætter retning og træffer beslutninger, og som har lyst til at arbejde både strategisk og hands-on med markedsføringen af et stærkt markedsledende brand? Så er du muligvis den nye marketingansvarlige, som vi leder efter til MiNALTAN.


Vores kunde, MiNALTAN A/S, er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med deres stærke faglighed, sikre kvalitetsløsninger og smukke, enkle designs. MiNALTAN fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg. MiNALTAN er en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 85 medarbejdere (60 montører og 25 på kontoret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.
 

Med strategisk mindset og en hands-on tilgang sætter du klare retningslinjer for markedsføringen


MiNALTAN har været i rivende udvikling siden sin opstart i 2008 og er nu nået dertil, hvor man er klar til at insource størstedelen af sine markedsføringsaktiviteter. Denne stilling er således en helt unik mulighed for at opbygge en marketingfunktion fra scratch, og der ønskes derfor en stærk og ambitiøs marketingprofil, som kan tage ansvaret for hele den brede pallette af markedsføringsaktiviteter i virksomheden og samtidig være en strategisk sparringspartner for virksomhedens ledelse.

Som den eneste ansatte indenfor markedsføring og med reference til MiNALTAN’s Salgsdirektør vil du få ansvaret for til stadighed at sikre synlighed og en skarp profilering af virksomheden. Og her vil markedsføring for MiNALTAN’s to tilhørende selskaber MiNELEVATOR og MiNRÅDGIVNING også være en del af dit ansvarsområde.

Som MiNALTAN’s nye marketingsansvarlige vil du komme til at arbejde med afsæt i MiNALTAN’s kontor centralt på Frederiksberg. Du vil i høj grad selv kunne styre din dagligdag, hvor du naturligvis vil være i løbende kontakt med både salgsafdeling, projektorganisation og montører, men også kommunikation med kunder og diverse samarbejdspartnere vil være en del af din hverdag.

Dine vigtigste ansvarsområder bliver:
  • Strategisk sparringspartner for ledelsen i relation til den overordnede kommunikationsstrategi -og ansvarlig for gennemførsel af denne
  • Udarbejde strategier og handlingsplaner for markedsføringen, herunder sikre en tydelig retning og klar prioritering af markedsføringsindsatser med udgangspunkt i den overordnede vision og strategi
  • Planlægge og eksekvere kommunikationsindsatserne via web, nyhedsbreve, brochurer, kampagner m.m. og sikre, at det hele spiller sammen og styrker kunderejsen
  • Ansvarlig for kommunikation på de sociale medier
  • Udvikle og producere spændende handlingsskabende content, som er med til at sikre MiNALTAN’s fortsatte førerposition på markedet
  • Ansvarlig for udvikling og vedligeholdelse af MiNALTAN’s hjemmeside
  • Ansvarlig for billede- og videomateriale til diverse medier
  • Ansvarlig for gennemførsel af kundeevents
  • Bidrage med idéer til udvikling af nye markedstiltag
  • Samarbejde med salgsorganisationen i forbindelse med planlægning og eksekvering af de marketingaktiviteter, der skal understøtte salget
  • Være kontaktperson til MiNALTAN’s marketingbureau

Du fanger nye strømninger, og du mestrer en bred palette af marketingdiscipliner


Din formelle uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er især din arbejdserfaring og din indstilling, der tæller. Du har naturligt flair for at fange nye strømninger og agere på dem. Du besidder en teknisk interesse samt lyst og vilje til at sætte dig ind i produkterne såvel som kunderejsen. Du er analytisk kompetent og evner at agere strategisk i et driftsorienteret miljø. Du arbejder hands-on og struktureret med tingene og handler selvstændigt og sikkert inden for de fastlagte rammer, og du søger og giver proaktivt sparring til ledelsen, når det er nødvendigt.

Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige egenskaber:
  • Du har solidt kendskab til datadrevet digital marketing, herunder SEO, SEM og kommunikation/interaktion på de sociale medier
  • Du er rutineret bruger af Google Analytics, Google Ads m.m. og har god erfaring med at maksimere ROAS – evt. i samarbejde med et bureau
  • Du har gode skriftlige formuleringsevner og kan kommunikere produkter på en klar og entydig måde – og du er kreativ og nytænkende, når du udvikler indhold
  • Du har øje for æstetik og kan selv stå for grafisk design, både online og når der skal laves brochurer og andet fysisk markedsføringsmateriale
  • Du har flair for IT og er bl.a. rutineret bruger af Wordpress eller lignende værktøjer til hjemmesideredigering
  • Du kan selv tage gode billeder og har erfaring med fotobearbejdning og videoredigering
  • Du er vant til at have budgetansvaret på marketingområdet, og du kan fungere som en kompetent sparringspartner til ledelsen og det eksterne bureau omkring udvikling og koordinering af indsatser
Ydermere besidder du følgende personlige egenskaber:
  • Du er målrettet og sætter rammer og træffer beslutninger uden besvær
  • Du er forretningsorienteret og strategisk i din tilgang
  • Du er analytisk, struktureret og vedholdende
  • Du er ansvarlig og proaktiv
  • Du er visuelt stærk med et kreativt mindset og en evne til at omsætte idéer til konkrete aktiviteter
  • Du er ordentlig og struktureret i dit arbejde og besidder et godt overblik, men samtidig også med en hands-on tilgang og et godt øje for detaljen
  • Du er åben og udadvendt, og du kan lide at tale med mennesker og skabe relationer – både internt og eksternt
  • Du er nysgerrig og hurtig til at sætte dig ind i produkter og processer
  • Du er selvstændig og god til at planlægge din egen hverdag – og til at bevare overblikket, når tingene går stærkt
  • Du motiveres af at skabe resultater og indgår engageret i fællesskabet således, at I sammen kan nå jeres målsætninger - og du bidrager til det gode arbejdsmiljø, som er kendetegnende for virksomheden.
Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling i et ambitiøst vækstmiljø med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling.

Så har du lyst til at være med til videreudvikle en ung og succesfuld virksomhed, så er dette måske noget for dig!


Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Nordre Fasanvej 39B Stuen 2000 Frederiksberg
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com