MinAltan arbejder for, at beboere skal have adgang til udeliv og natur i fremtidens store metro- poler. Det skal gøres med tanke for jordens sparsomme ressourcer, i forenelighed med naturen og til brug for fremtidige generationer. Derfor søger MinAltan nu en bæredygtighedsansvarlig, som skal være med til at transformere virksomheden til en ambassadør for grøn omstilling. MinAltan har lagt en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, som har overordnet fokus på grønt miljø og sociale forhold. Et vigtigt element i strategien, som allerede er søsat, er arbejdet med at opnå en Cradle-to-Cradle certificering. Strategien betragtes som levende og du får derfor stor indflydelse og medbestemmelse herpå, som den drivende kraft bag strategien.
Jobbet indeholder følgende ansvarsområder:
Du vil få en vigtig rolle i at drive, udvikle og formidle transformationen internt og eksternt i samarbejde med virksomhedens chef for jura, HR og IT - og en tilknyttet studentermedhjælper.
Vi søger således for MinAltan en person, der har erfaring med bæredygtig transformation i hele virksomhedens livscyklus. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse og har måske 3-5 års erfaring fra en lignende stilling eller tilsvarende projekter. Det kan være en fordel, hvis du kender til byggebranchen, men det er ikke et krav.
MinAltan ser bæredygtighed som en opgave, der skal løftes i fællesskab. De er derfor nu på udkig efter dig, som har brænder for den grønne omstilling og har evnerne til at drive og formidle projektet.
MinAltan A/S, er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med deres stærke faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle designs. MinAltan A/S blev etableret i 2008, og sidenhen er flere Min-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen. MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform. MinGruppen er i dag en af Danmarks førende leverandører af altaner, energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til eksisterende og nye etageejendomme. MinGruppen bliver i dag drevet fra sit hovedkontor på Frederiksberg, og der arbejdes seriøst med bæredygtighed og et sundt og inkluderende arbejdsmiljø som en del af vækststrategien.
MinAltan fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg. Der er tale om en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 100 medarbejdere (65 montører og 35 på kontoret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.
Som medarbejder i MinAltan vil du opleve, at der gives gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Virksomheden værdsætter en uformel omgangstone og har jævnligt sociale arrangementer, som er med til at skabe en god stemning på kontoret.
Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke tingene i en organisation med en professionel indstilling og et højt fagligt niveau.
MinAltan har stor fokus på balancen mellem arbejde og fritid, og der er fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde. Du kan vælge at være en del af den lækre frokostordning fra Meyers, og derudover har MinAltan en fordelagtig aftale med Fitness World samt en attraktiv sundhedsordning gennem Tryg.
MinAltan inviterer alle med relevante kvalifikationer uafhængigt af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted mv. til at søge.
Stillingen tiltrædes som fuldtid.
Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Olivia Agnes Aalbæk Jensen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2554 2785.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om MinAltan på www.minaltan.dk