SELECT SPORT er en danskejet sportsproducent, grundlagt i 1947 af den danske fodboldlandsholdsmålmand Eigil Nielsen. Lige siden har virksomheden været på en spændende og innovativ rejse og regnes for værende en af verdens ledende boldproducenter. SELECT SPORT sælger mere end 3 millioner bolde om året i mere end 50 lande og har i dag et fuldstændigt produktsortiment af både bolde, sportstøj og udstyr til fodbold, håndbold og futsal.
Gennem årerne har SELECT SPORT været frontløber inden for branchen. SELECT SPORT er officiel leverandør af både futsal-, hånd- og fodbolde til en række landshold, ligaer og klubber verden over, herunder også det danske fodboldlandshold. Og det tyske datterselskab, DERBYSTAR, er officiel leverandør af kampbolde til den tyske Bundesliga samt bedste hollandske liga.
Vi søger nu for SELECT SPORT en engageret Disponent, som vil være med til at indkøbe, hjemtage og lagerstyre produktsortimentet, sikre de korrekte stamdata i ERP-systemet og servicere interne kunder. Med reference til virksomhedens Purchase- & Development Manager vil du blive en del af et samlet team på 8 mennesker, der arbejder med disponering og udvikling. Du vil komme til at arbejde i tæt dialog internt med salgsorganisation og lager - og eksternt med SELECT Sport’s leverandører.
Stillingen er som udgangspunkt et barselsvikariat, der løber fra 1. oktober 2023 til 30. november 2024. Og hvis SELECT Sport fortsætter sin positive udvikling, vil der være mulighed for en fastansættelse.
Din uddannelsesbaggrund er ikke det vigtigste – det er især din arbejdserfaring og din indstilling, der tæller. Du har et godt overblik og naturligt flair for struktur, som du bruger til at optimere virksomhedens supply chain.
Vi leder efter en person med min. 3 års erfaring i en lignende stilling.
Som Disponent/Indkøber vil du få følgende primære opgaver:
Det er essentielt, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale - ikke nødvendigvis perfekt, men det er vigtigt, at du har gå-på-modet til den løbende dialog. Der vil ikke være rejsedage af betydning i jobbet.
Som person er du åben og interesseret, har lyst til at indgå i fællesskabet og formår at tilgå de daglige udfordringer med et smil. Ydermere besidder du følgende faglige og personlige egenskaber:
Endvidere leder vi efter en engageret, proaktiv og loyal medarbejder, som formår at planlægge sin egen hverdag. Du er positiv af sind og bidrager til det gode arbejdsmiljø, som er kendetegnende for virksomheden. Stemningen hos SELECT SPORT er dynamisk med en direkte og ærlig tone mellem medarbejderne. Snakken falder tit på sport, så det gør ikke noget, hvis du har interesser i den retning.
Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Alt i alt en super spændende stilling i en markedsledende virksomhed på et dynamisk og konkurrencepræget marked. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Olivia Jensen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 25542785.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om SELECT SPORT på www.select-sport.com