Projektleder med teknisk baggrund søges

Vil du være en del af et dedikeret team, som arbejder fokuseret og struktureret med rådgivning, salg, planlægning og eksekvering af stålprojekter især i Kalundborg- og Københavnsområdet? Trives du i en hverdag, som tager afsæt i en høj faglig viden, og hvor især din kvalitetsbevidste og tillidsvækkende personlighed værdsættes i samarbejdet med kunder og kolleger? Og har du lyst til at tage del i udviklingen af en spændende virksomhed i vækst? Så er det dig, vi er på udkig efter!

Landau Headhunting søger lige nu en Projektleder til Stålkompagniet. Der ønskes en teknisk uddannelsesbaggrund eller anden relevant erfaring med tyndplade-, og/eller stålkonstruktioner.



 

Om Stålkompagniet


Stålkompagniet blev etableret for 8 år siden af de 3 nuværende ejere. Virksomheden har vækstet lige siden og består i dag af 16 fastansatte medarbejdere. 

Stålkompagniet rådgiver bygherre, ingeniører, arkitekter og hovedentreprenører. Med afsæt i solid erfaring projekterer, leverer og monterer de et bredt udvalg af trapper, altaner og stålkonstruktioner til nybyg-, samt renoveringsopgaver i Danmark. Intet er for småt, og intet er for stort. 

Virksomheden har en flad ledelsesstruktur og en god frisk tone på kontoret såvel som blandt montører og kunder. Der sættes en ære i at levere det lovede produkt til den aftalte pris.
 

Om jobbet


For at blive en succes som Projektleder hos Stålkompagniet kræver det, at du har evner og lyst til at eksekvere nybyg- såvel som renoveringsprojekter i alle størrelser og i tæt samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Projektlederrollen retter sig bredt mod byggebranchen. Her lægges der vægt på, at du kan rådgive og har et skarpt økonomisk overblik samt er stærk i den daglige kommunikation med montører. Her vil du komme til at arbejde med et mix af stålkonstruktioner samt trapper og altaner.

Du kommer til at spille en central rolle i Stålkompagniets evne til at planlægge og eksekvere projekter i fremtiden og får således mulighed for at præge udviklingen i en virksomhed i vækst.  

Jobbet indeholder følgende ansvarsområder:

  • Planlægning, administration og gennemførsel af projekter, så kvalitet, deadlines og kontraktforhold overholdes
  • Projektøkonomi – via ugentlig opfølgning og månedlig rapportering
  • Løbende kunde- og leverandørkontakt, så involverede parter har relevant information tilgængelig
  • Bidrage til arbejdsglæde og effektivitet i en foranderlig dagligdag

Hvis der er noget af ovenstående, du ikke har håndteret i tidligere jobs, så har dine kolleger i Stålkompagniet stor erfaring og vil kunne give dig en god oplæring. 
 

Dine faglige kompetencer


Vi søger dig, som har projektledererfaring og en teknisk baggrund. Gerne smed eller tømrer med en overbygning som bygningskonstruktør. Det kan også være, du er bygningsingeniør. Det er dog ikke alene uddannelsen, der tæller. Især ikke hvis du har solid erfaring med stålkonstruktioner. 

Som projektleder hos Stålkompagniet forventes det generelt, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Min. 3 års erfaring indenfor projekt- og/eller byggeledelse 
  • Uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lign. 
  • Gerne en projektlederuddannelse
  • Gerne en håndværksmæssig uddannelse
  • Kendskab til AB92/ABT93/AB18/ABT18.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Autodesk Inventor eller andre tegneprogrammer samt evt. E-conomic som økonomistyringsværktøj.
 

Din personlige profil


Vi forestiller os, at du er i besiddelse af følgende personlige karakteristika:

  • Du har gode kommunikative evner og sætter pris på at tale med mange forskellige målgrupper
  • Du kender betydningen af at samarbejde, såvel internt med ingeniøren, montøren og bogholderen, som eksternt med rådgiveren og bygherren
  • Du har stærke samarbejdsevner og foretrækker et miljø, hvor grundighed og ordentlighed er i højsædet
  • Du er beslutningskompetent, går op i projektets kvalitet og forstår at følge op og følge til dørs
  • Du formår at planlægge din egen hverdag – og at bevare overblikket

Vi forventer desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du drives af at skabe resultater og formår at motivere dine omgivelser således, at I sammen når jeres målsætninger. 
 

Stålkompagniet tilbyder


Du tilbydes et attraktivt job i en ambitiøs organisation med en flad struktur, højt fagligt niveau og en professionel indstilling.

Som medarbejder i Stålkompagniet vil du opleve, at der er frihed under ansvar og mulighed for hjemmearbejde. Stålkompagniet har også gode erfaringer med 4-dages arbejdsuge, som du kan vælge, hvis du ønsker det. 

Du vil indgå som en del af en virksomhed, der værdsætter en god omgangstone og grundighed i arbejdet, hvilket har medvirket til, at Stålkompagniet på nuværende tidspunkt har arbejde nok til hele næste år, samt har kunder, der på egen hånd henvender sig med nye opgaver.

  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension
  • Sundhedssikring
  • Firmabil
  • Frokostordning

Tiltrædelse snarest muligt. 
 

Interesseret?


Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 
Headhunter Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 21902188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Stålkompagniet: https://staalkompagniet.dk/  



Apply
Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: 28 February 2025
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Krogvejen 40 4281 Gørlev
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com