Lønningsbogholder søges til Nordens førende genvindingsvirksomhed – Stena Recycling!

Er du en dygtig lønningsbogholder, der kan lide at yde en god service? Sætter du pris på, at der er styr på tingene, og at din arbejdsplads agerer ordentligt og redeligt? Betyder det også noget for dig, at du bliver fagligt udfordret, og at du er omgivet af gode kolleger og en leder, der både kan og vil sparre og dele viden? Og trives du med frihed under ansvar i en virksomhed i rivende udvikling med stærke værdier og et vigtigt purpose?

Har du lige sat en stribe flueben, så har vi muligvis jobbet til dig hos Stena Recycling. En succesrig virksomhed, der arbejder med tidens hotteste agenda: Affaldshåndtering, genanvendelse og bæredygtighed.  


Om Stena Recycling


Stena Recycling er Nordens største genvindingsvirksomhed, som går forrest i indsatsen omkring bæredygtighed, grøn omstilling og genanvendelse af affald. Virksomheden håndterer og forædler alle typer af affaldsmaterialer til nye råvarer. Det gælder alt lige fra jern, metaller, pap, papir, plast, elektronik til farligt affald.

Stena Recycling A/S er et selskab i Stena Metall koncernen, og med sine ca. 400 medarbejdere og 18 filialer er de markedsførende indenfor genvinding i Danmark. Stena Metall koncernen beskæftiger ca. 3.500 medarbejdere i 7 lande.

Med mere end 80 års erfaring i en konstant foranderlig branche har Stena Recycling opbygget ekspertise og viden til at gå forrest i udviklingen af bæredygtige løsninger inden for genanvendelse, som matcher kundernes behov, samfundet interesser og imødekommer fremtidens mest presserende nødvendighed.


Om jobbet


Din nye arbejdsplads er Stena Recycling’s helt nyistandsatte hovedkontor i Brøndby. Her bliver du – sammen med din Payroll & Finance makker - en del af et velfungerende regnskabsteam på 11 gode og engagerede kolleger. Teamet har det virkelig godt sammen og ligger generelt også i top, når man ser resultaterne af Stenas forskellige trivselsmålinger. Det er nok også derfor, en del af holdet har været i Stena Recycling længe. Regnskabsafdelingen er godt blandet på alder og har en fælles passion for høj faglighed og god service.

Opgaverne ligger klar til dig, og vi kan love dig, at du nok skal komme godt fra start. Du vil få en grundig oplæring - både via Stenas rigtig gode introprogram og med teamets egen indsats for at byde dig velkommen og lære dig alt det nødvendige om systemer m.m.
 
Dine primære arbejdsområder ligger indenfor:
  • Indberetning til SKAT og kommunikation med revisor ifm. specifikke samarbejdspartnere.
  • Dagpengerefusion.
  • Lønkørslen samt bogføring heraf (ca. 200 timelønnede og 200 funktionærer)
  • Afstemning af lønnen over til e-indkomsten fra Navision.
  • Alle statistikker vedr. løn som måtte være tilbage efter automatisering.
  • Afstemning af saldi mellem Timeplan og VISMA for ferie og ferie fri – samt fejlsøgning heraf.
  • Leasing – opdatering af bilbeskatning.
  • Evt. udlægshåndtering via zExpence samt bestilling af varer via eOrder.

Om dig


Stena Recycling ønsker at ansætte dig, som har en grundlæggende positiv indstilling, ser muligheder frem for begrænsninger og ikke lader dig slå ud af mindre problemer, som f.eks. når systemerne driller. Du er typen, der i stedet bruger din nysgerrighed til at finde løsninger og din teamplayer-mentalitet til at søge svar hos dine kolleger, hvis ikke du selv kan finde dem. Du værdsætter også – ligesom det øvrige team – faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Med din store berøringsflade i jobbet har du ydermere lyst til at hjælpe andre og give dine kolleger i den øvrige organisation en god oplevelse.

Som Stena Recycling’s nye lønningsbogholder forestiller vi os, at du har følgende faglige og personlige egenskaber:
  • Du har en uddannelse inden for regnskab – og evt. en drøm om HD, da dette også vil være en mulighed hos Stena Recycling.
  • Du har erfaring med lønkørsel for timelønnede og funktionærer.
  • Du har erfaring med overenskomster, gerne Industriens
  • Du trives med struktur og afstemninger og sigter altid efter den mest optimale måde at løse opgaverne på.
  • Du fungerer godt med frihed under ansvar.
  • Du er omstillingsparat og kan arbejde både selvstændigt og som den teamplayer, du er.
  • Du kan befinde dig på analyseplan og samtidig trives med de gentagne månedsopgaver.
  • Du hviler godt i dig selv og har et overblik og en robusthed som gør, at du gerne påtager dig ansvaret, når det er nødvendigt.
  • Du er serviceminded og fleksibel ift. alle de deadlines, der skal navigeres i.
  • Stena Recycling er i fuld gang med at forberede implementeringen af Work Day, så har du erfaring med dét, vil det være en fordel, men det er ikke et must.

Du tilbydes


Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og klima godt blive lidt abstrakte. Hos Stena Recycling er det super konkret og lige netop det, de har arbejdet med i rigtig mange år.

Hos Stena Recycling bliver du en del af en branche, som bevæger sig konstant. Omgangstonen er uformel, fællesskabet vægtes højt og samarbejdet endnu højere.


Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Læs mere om Stena Recycling på www.stenarecycling.com


 

Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Banemarksvej 40 2605 Brøndbyvester
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com