Stena Recycling er Nordens største genvindingsvirksomhed, som går forrest i indsatsen omkring bæredygtighed, grøn omstilling og genanvendelse af affald. Virksomheden håndterer og forædler alle typer af affaldsmaterialer til nye råvarer. Det gælder alt lige fra jern, metaller, pap, papir, plast, elektronik til farligt affald.
Stena Recycling A/S er et selskab i Stena Metall koncernen, og med sine ca. 430 medarbejdere og 18 filialer er de markedsførende indenfor genvinding i Danmark. Stena Metall koncernen beskæftiger ca. 3.500 medarbejdere i 9 lande.
Med mere end 80 års erfaring i en konstant foranderlig branche har Stena Recycling opbygget ekspertise og viden til at gå forrest i udviklingen af bæredygtige løsninger inden for genanvendelse, som matcher kundernes behov, samfundet interesser og imødekommer fremtidens mest presserende nødvendighed.
Stillingen som Sales & Business Analyst er nyoprettet, og du vil blive en nøglespiller i varetagelsen af organisationens ledelsesmæssige og forretningsmæssige rapportering.
Din nye arbejdsplads bliver Stena Recycling’s nyistandsatte hovedkontor i Brøndby.
Her bliver du en del af et velfungerende team af gode og engagerede kollegaer i afdelingen Strategic Sales.
I rollen som Sales & Business Analyst referer du til vores Salgsdirektør. Dit hovedansvar er hele det analytiske og datadrevne set up, der skal understøtte alle de markedsrettede indsatser og producere beslutningsgrundlag til udformning og gennemførsel af den overordnede markedsstrategi.
Du anses som en central support og sparringspartner i afdelingen Strategic Sales og for vores Salgsdirektør, samt for forretningsområderne, og du bidrager med opfølgning på performance og løbende analyser af diverse udviklingsområder.
Herudover deltager du i både koncern-interne og -eksterne netværk, herunder i tværfaglige fora i virksomheden. Du får en rolle med en stor kontaktflade med mange stakeholders.
Dine primære opgaver vil være:
Du kommer med en videregående uddannelse på kandidatniveau fra Universitetet, DTU, eller CBS, som Cand.merc. eller lign. Vi forestiller os, at du har minimum to til fire års relevant erhvervserfaring. Du taler og skriver dansk og engelsk på forhandlingsniveau, og interesse for bæredygtighed og for cirkulær økonomi vil være en fordel.
Vi forventer, at du har erfaring med tværgående projektarbejde, samt flair for IT-systemer (ERP, CRM, BI, Excel, PowerPoint, m.v.)
Kulturen i virksomhedens er præget af entreprenørånd, energi og forandringsvilje, og din forståelse for Stakeholder Management er en af nøglerne til at blive en succes i din rolle.
Som person forventer vi, at du har et godt drive, kan arbejde proaktivt og selvstændigt og er dygtig til at skabe positiv dialog med kollegaer og kunder ved hjælp af gå-på-mod, nytænkning og god forretningsforståelse.
Samtidig lægges der stor vægt på, at din daglige adfærd går godt i spænd med Stena Recycling’s medarbejderværdier om den nysgerrige, opmærksomme og positive indstilling til opgaver og mennesker – og om samarbejde, videndeling og aktiv problemløsning. Da problemer er til for at blive løst, er det naturligt for dig at udfordre gamle arbejdsmetoder og teste nye.
Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og klima godt blive lidt abstrakte. Hos Stena Recycling er det konkret og lige netop det, de har arbejdet med i rigtig mange år.
Hos Stena Recycling bliver du en del af en branche, som bevæger sig konstant. Omgangstonen er uformel, fællesskabet vægtes højt og samarbejdet endnu højere.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Vexø fra Landau Headhunting på mobil: + 45 5357 1200.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Stena Recycling på www.stenarecycling.com