RESULTATORIENTERET INDRETNINGSKONSULENT SØGES TIL ET AF DANMARKS STÆRKESTE KØKKENBRANDS

En spændende stilling hos SVANE KØKKENET i Køge

Har du erfaring med BtC salg indenfor f.eks. boligindretning, byggeri eller lignende? Har du sans for at skabe den gode kundeoplevelse, og drives du af at skabe resultater? Trives du i en værdibåret kultur, og har du en positiv indstilling til udfordringer?

Hvis ja, så har du hos SVANE KØKKENET i Køge nu en spændende jobmulighed i en ambitiøs og visionær køkkenforretning med stærke værdier!



 

Om Svane KØKKENET


SVANE KØKKENET har fokus på at skabe unikke løsninger og funktionelt design i alle prisklasser. Hos SVANE KØKKENET vægtes kvalitet og godt håndværk højt. Det gælder i valget af materialer, måden at producere og de medarbejdere, som er ansat. SVANE KØKKENET er dansk i produktion og design, og der er altid fokus på at skabe unikke løsninger og funktionelt design i alle prisklasser.

 

Proaktiv og værdibåret kultur

Sammen med dine 10 ambitiøse kolleger vil du som Indretningskonsulent i SVANE KØKKENET i Køge få en hverdag i en flot ny butik med store visioner. 
Hos Svane Køkkenet indgår du i et team af dygtige og erfarne kolleger, som er drevet af lysten til at gøre et inventarkøb til en ekstraordinær oplevelse for kunderne. Du kommer til at arbejde med et meget attraktivt og bredt sortiment af spændende produkter hos markeds stærkeste brand indenfor køkken, bad og bolig. Du vil få løbende sparring fra butikkens to indehavere, som arbejder ambitiøst med at skabe unikke kundeoplevelser med afsæt i butikkens enestående visuelle udtryk og et stærkt værdisæt, som lever hver dag gennem de ansatte i butikken. Der lægges vægt på proaktivitet, integritet, livsglæde, respekt, handlekraft, målbevidsthed og orden. 
 

Den positive tilgang og den gode kundeoplevelse 

Som Indretningskonsulent får du ansvaret for indretningsløsninger til hjemmet på et højt niveau, fra tilbudsgivning til ordre- og entreprisestyring. For at få succes i jobbet skal du have en udpræget evne til at sætte dig ind i kundernes ønsker og kombinere dette med kreativitet, teknisk flair og godt købmandsskab.

Dine ansvarsområder vil blandt andet være:

  • Salg til kunder i butikken.
  • Tilbudsberegning og tegnearbejde.
  • Tilbudsgivning og administration af ordrer.
  • Løbende koordinering og kontrol af igangværende sager. 
  • Opmåling af rum
  • Kommunikation med kunder og montører.

Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer: 

  • Du har salgserfaring fra bolig- eller køkkenbranchen eller anden relevant erfaring, evt. fra byggeriet.
  • Du har selvsikkerhed, gå-på-mod og et positivt drive.
  • Du har flair for tekniske løsninger – evt. med en håndværksmæssig baggrund.
  • Du har erfaring med tilbudsgivning, koordinering og projektstyring.
  • Du har en forståelse for, at dit arbejde bidrager til en helhed.
  • Du er god til at holde overblik og har øje for detaljerne.
  • Du har flair for mennesker og kommunikerer godt med alle
  • Du håndterer modsatrettede interesser med et positivt sind.
  • Du planlægger og arbejder metodisk og struktureret med tingene.
  • Du har en høj integritet og er ordentlig og pålidelig i dit arbejde. 

Det forventes desuden, at du som person er åben, tillidsvækkende og god til at skabe relationer. Du motiveres af at skabe resultater og kan træffe afgørelser, hvor det er nødvendigt.


Vi tilbyder

Hos Svane KØKKENET i Køge prioriterer de samarbejde højt og tilbyder gode personlige udviklingsmuligheder. Gennem intern oplæring og deltagelse i kædens kursusprogram sikres udbygning af din branchemæssige kompetence og videre uddannelse.

Der tilbydes et alsidigt og spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer og stor handlefrihed. Et job på en god arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger. Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer og omfatter også pension, sundhedsforsikring samt fri arbejdstelefon. Så hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at komme med på en spændende udviklingsrejse i en veldrevet og succesfuld forretning, så er dette helt sikkert noget for dig!
Tiltrædelse gerne 1. maj 2022 - eller før.
 

Interesseret?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Olivia Ålbæk Jensen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2554 2785.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om SVANE KØKKENET på www.svane.com



 



Apply
Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Olivia Agnes Aalbæk Jensen +45 25 54 27 85
Location:
Gammel Lyngvej 25C 4600 Køge
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com