UDDANNELSESKONSULENT SØGES TIL DANMARKS TREDJESTØRSTE ARBEJDSGIVERORGANISATION

Brænder du for efteruddannelse og kompetenceudvikling? Har du gennemslagskraft, og er du god til at kommunikere? Har du lyst og evner til at rådgive og have dialog med virksomheder? Motiveres du af at have ansvar og indflydelse? 


Så har vi jobbet til dig som den nye Uddannelseskonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne.



 

Om TEKNIQ Arbejdsgiverne 


TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, som repræsenterer 4.100 virksomheder inden for installation og industri og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Organisationens medlemmer beskæftiger 55.000 medarbejdere. I TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder 95 engagerede medarbejdere, hvoraf 75 er placeret på hovedkontoret i Glostrup og 20 i Odense.
Det er en organisation med store ambitioner, højt fagligt niveau, dygtige og engagerede medarbejdere og viljen til at afprøve nye tilgange. De arbejder tæt på medlemmerne og søger at gøre en forskel for både det enkelte medlems hverdag og for branchens rammevilkår, samt at bidrage til store nationale målsætninger, som den grønne omstilling. Samtidig er det en organisation, som er i fuld gang med en spændende digital transformationsproces.
 

Om jobbet


Vi søger for TEKNIQ Arbejdsgiverne en uddannelseskonsulent, der kan rådgive installations- og industrivirksomheder om relevante efteruddannelses- og opkvalificeringsmuligheder. 

Du vil få muligheden for at få indflydelse på dine arbejdsopgaver ved at bringe ny viden i spil og selvstændigt handle på det – altid med virksomhedernes interesse som omdrejningspunkt.

Du vil indgå i et team af ni kollegaer i afdelingen Uddannelser, hvor de arbejder for at udvikle og sikre, at uddannelserne på el-, vvs- og industriområdet matcher virksomhedernes behov. 
 

Dine arbejdsopgaver 

  • Rådgivning af og sparring med virksomheder om efteruddannelse og opkvalificering af medarbejdere
  • Rådgivning og kommunikation om tilskudsmuligheder fra kompetencefonde til efteruddannelse m.v.
  • Medlem af bestyrelsen i en række kompetencefonde på industri, el, vvs, HK og TL-området
  • Tæt dialog med virksomheder om fremtidige kompetencebehov 
  • Udarbejdelse af informationsmateriale til virksomheder om uddannelses- og tilskudsmuligheder m.v.  
  • Du byder ind med din viden i afdelingens arbejde med at udvikle lærlingeuddannelserne, efteruddannelseskurser (AMU) og videreuddannelsesmuligheder. 
Vi forestiller os, at du…
  • Har relevant erfaring
  • Har et godt kendskab til efter- og videreuddannelsesområdet
  • Er en stærk kommunikator med gennemslagskraft
  • Trives med at rådgive og formidle til tider komplicerede problemstillinger
  • Er udadvendt og kan optræde selvstændigt i forhold til samarbejdspartnere, erhvervsskoler, forbund og TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemmer 
  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring fra et uddannelsessekretariat, erhvervsskole, interesseorganisation eller lign. 
  • Er serviceminded med øje for detaljen
  • Motiveres af at undersøge problemstillinger, udvikle ekspertise, og se på praktiske løsninger
  • Sætter dig mål, følger dem til dørs og handler på muligheder, som du selv opsøger
     

Du tilbydes


TEKNIQ Arbejdsgiverne tilbyder en hverdag i forandring og en organisation i rivende udvikling med en digital og grøn dagsorden. Et alsidigt og spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer og udviklingsmuligheder - og stor handlefrihed. Et job på en god arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger og en fri og humoristisk omgangstone. 

Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer og omfatter også pension, sundhedsforsikring samt fri telefon og internet. Så hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at komme med på en spændende udviklingsrejse i en stærk arbejdsgiverorganisation, så er dette helt sikkert noget for dig!
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Ansættelsen er i Glostrup. 

Tiltrædelse snarest muligt
 

Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om TEKNIQ Arbejdsgiverne på www.tekniq.dk


 

Del i dit netværk Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com