Teknisk tegner eller bygningskonstruktør søges til projektering hos en af Danmarks førende altanvirksomheder

 


Vi søger til MinAltan hurtigst muligt en teknisk tegner/bygningskonstruktør - gerne nyuddannet - til at indgå i virksomhedens engagerede team af faglige specialister. Med reference til afdelingslederen i Projekteringsafdelingen vil du få ansvar for gennemførsel af virksomhedens myndighedsprojekter, herunder udarbejdelse af tegningsmateriale.

 

Virksomheden

Vores kunde, MinAltan A/S, er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med deres stærke faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle designs. MinAltan A/S blev etableret i 2008, og sidenhen er flere Min-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen. MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform. MinGruppen er i dag en af Danmarks førende leverandører af altaner, energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til eksisterende og nye etageejendomme. Min altan arbejder seriøst med bæredygtighed og et sundt og inkluderende arbejdsmiljø som en del af vækststrategien.

MinAltan, som denne spændende stilling knytter sig til, fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg. MinAltan er en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 100 medarbejdere (65 montører og 35 på kontoret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.

Jobbet


Da virksomheden fortsat er i rivende udvikling, søger vi nu en Teknisk tegner eller bygningskonstruktør med base på kontoret centralt på FrederiksbergDu vil få ansvar for at udfærdige tegningsmaterialet til konstruktionsprojektet, der danner grundlag for byggeandragende til de respektive kommuner i Storkøbenhavn. Med en løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver vil du fungere som en stærk sparringspartner for dine 6 dynamiske kolleger i Projekteringsafdelingen. Som medarbejder i MinAltan vil du opleve, at der gives gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil endvidere opleve, at du hurtigt vil få et stort ansvarsområde samtidig med, at du aldrig vil føle, at du sidder alene med opgaverne. Hos MinAltan værdsættes en uformel omgangstone, og der er jævnligt sociale arrangementer, som er med til at skabe en god stemning på kontoret. Virksomheden ligger centralt placeret i København, hvor langt størstedelen af projekterne gennemføres.

 

Dine ansvarsområder


Som teknisk tegner hos MinAltan vil du komme til at arbejde med følgende opgaver:
  • Ansvarlig for udarbejdelse af det samlede myndighedsprojekt
  • Udarbejdelse af konstruktionstegninger i Revit med afsæt i tilbud/ordrebekræftelse
  • Tilpasning af tekniske løsninger
  • Indgå i samarbejde om produktudvikling
  • Forberedelse til og efterbehandling af data fra landmåler
  • Bistå med besigtigelse og opmåling af ejendomme forud for udfærdigelse af tegningsmateriale

Din profil


Vi leder efter dig, der har en intuitiv forståelse for konstruktioner og en løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver. Som person er du struktureret og har et godt overblik. Du er i besiddelse af en sund kritisk sans og en sans for detaljen. Du trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver, samtidig med at du kan se værdien af at inddrage dine kollegaer for sparring. Hos MinAltan sætter man pris på, at medarbejderne har en høj moral, da der lægges vægt på begrebet frihed under ansvar.
 
Ydermere besidder du følgende kvalifikationer:
  • Uddannelse som teknisk tegner, bygningskonstruktør eller tilsvarende
  • Superbruger i Autodesk Revit
  • Kendskab til 2D og 3D CAD programmer som AutoCAD, Solid Works, Inventor eller lignende
  • Godt kendskab til Microsoft Office pakken
  • Fornuftig sans for it generelt
  • Du taler og skriver flydende dansk
Da virksomheden er i kraftig vækst, vil en løbende udvikling af strukturer og processer blive en del af din hverdag. Derfor skal du gerne se det som en kærkommen udfordring selv at bidrage til denne udvikling. Vi forventer desuden, at du som person er åben og interesseret, indgår engageret i fællesskabet og formår at tilgå de daglige udfordringer med et smil.

Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling.

Så har du lyst til at være med til at videreudvikle en ung og succesfuld virksomhed, så er dette måske noget for dig! MinAltan inviterer alle med relevante kvalifikationer uafhængigt af køn, seksualitet, herkomst, politisk ståsted mv. til at søge.

 

Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188 - dog ikke i uge 28, 29 og 30, hvorefter der vil blive tage hånd om opkald og ansøgninger. 



Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om MinAltan på www.minaltan.dk




 



Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Nordre Fasanvej 39B Stuen 2000 Frederiksberg
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com