Uddannelseskonsulent med teknisk baggrund søges til VVS-området

 



Har du en teknisk baggrund, og interesserer du dig for VVS-branchens udvikling og den politiske dagsorden på VVS- og uddannelsesområdet? Har du lyst til at påvirke udviklingen af VVS-energiuddannelsen og samtidig bidrage til den grønne omstilling og være med til at nå Danmarks klimamål?

Så har vi jobbet til dig hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, hvor du som Uddannelseskonsulent kan få stor indflydelse på at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne.
 


Om TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, VVS og metal og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Branchen beskæftiger 55.000 medarbejdere. I TEKNIQ Arbejdsgiverne arbejder ca. 80 engagerede medarbejdere, hvoraf 60 er placeret på hovedkontoret i Glostrup og 20 i Odense.

Som TEKNIQ Arbejdsgivernes nye Uddannelseskonsulent vil du få en hverdag i en organisation, som er i rivende udvikling, og hvor grøn omstilling og digital transformation er nøgleordene. I afdelingen for Uddannelser vil du indgå i et team af syv kollegaer, som er specialister på hver deres område. I arbejder selvstændigt og i samarbejde om dels at udvikle uddannelserne på hhv. el- VVS- og industriområdet, dels at sikre at de matcher medlemmernes og virksomhedernes behov.

Om jobbet


Vi søger en Uddannelseskonsulent, som er optaget af den teknologiske udvikling og kompetencebehovet i VVS-branchen, og som har lyst til at bringe sin viden i spil som repræsentant i det faglige udvalg for vvs-energiuddannelsen, uddannelsesinstitutioner, virksomheder med mere.

Som uddannelseskonsulent vil du komme til at:
  • Medvirke til at udvikle VVS-energi uddannelsen, så den matcher virksomhedernes kompetencebehov.
  • Være TEKNIQ Arbejdsgivernes repræsentant i det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalget for VVS-energiuddannelsen.
  • Deltage i øvrige udvalg i TEKNIQ Arbejdsgivernes uddannelsessekretariat (EVU) og på skolerne.
  • Have tæt dialog med virksomhederne om fremtidige kompetencebehov.
  • Rådgive virksomheder om uddannelse af lærlinge, uddannelsesaftaler med mere.
  • Være i dialog med erhvervsskolerne om kvalitet og udfordringer i uddannelserne.
  • Udarbejde uddannelsespolitiske oplæg samt være med til at øge TEKNIQ Arbejdsgivernes synlighed.

Om dig


Vi forestiller os, at du:
  • Har en baggrund som VVS-installatør og/eller f.eks. maskinmester, ingeniør eller lignende med grundlæggende kendskab til VVS.
  • Har et godt kendskab til branchen og de udfordringer, som branchen står overfor.
  • Har indgående kendskab til uddannelsesområdet – særligt erhvervsuddannelserne og måske VVS-energiuddannelsen.
  • Har interesse for samfundsforhold og har politisk flair.
  • Er handlekraftig og forfølger det, du sætter dig for.
  • Er en stærk kommunikator, god til at forhandle og formidle.
  • Nyder at undersøge problemstillinger, udvikle ekspertise og se på praktiske løsninger.
Vi tilbyder dig et alsidigt job med masser af faglige og personlige udfordringer i et godt arbejdsmiljø med kompetente kollegaer. Du vil arbejde selvstændigt på dit område men også i tæt dialog med både kollegaer og samarbejdspartnere. De fleste dage vil du være på kontoret i Glostrup, og andre dage vil du være ude at netværke, behovsafdække, rådgive med mere. 


Løn- og ansættelsesvilkår


Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer, og vi håber, at du kan starte snarest muligt. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer.


Interesseret?


Søg stillingen snarest muligt ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.

Et billede, der indeholder tekst, skiltAutomatisk genereret beskrivelse

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om TEKNIQ Arbejdsgiverne på www.tekniqarbejdsgiverne.dk

Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Paul Bergsøes Vej 6 2600 Glostrup
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com