Kan du skabe den gode kundeoplevelse, og har du sans for detaljen? Trives du i en selvstændig rolle, og har du en positiv indstilling til udfordringer? Har du hænderne godt skruet på, og har du evt. erfaring med montering af boliginventar eller lignende?
Hvis ja, så har du hos Veneta.com nu en spændende jobmulighed i en visionær virksomhed, som er en af de hurtigst voksende livsstilsvirksomheder i Holland og Belgien, og er i kraftig vækst i Danmark.
Om Veneta
Veneta.com er en E-COM virksomhed der på en nem og overskuelig måde tilbyder skræddersyede gardiner af høj kvalitet til en fair pris. Veneta.com er for alle fra handyman-typen, som kan gøre alt selv, til typen med ti tommelfingre. Og kun når kunden er 100 procent tilfreds, er Veneta.com tilfreds.
I Holland har Veneta.com positioneret sig blandt de ti hurtigst voksende livsstilsvirksomheder. Lige siden lanceringen i Danmark i foråret 2023 har væksten i Danmark været markant.
I Veneta.com tror de på at gøre ting anderledes, nemmere og billigere. Fremfor butikker eller andre dyre mellemled sælger de løsninger, der kan håndteres direkte fra producent til kunde.
Uanset om det er online, i telefonen eller hjemme hos kunderne har Veneta.com fokus på 100 procent kundetilfredshed, og alle 400 medarbejdere arbejder hver dag for at opnå dette. Indtil videre er det lykkedes i Holland og Belgien, og visionen er, at danskerne skal kende Veneta.com som den mest relevante og servicemindede gardin-forretning.
Veneta.com har været igang med salget i Danmark i 3 år, og søger nu en Montør mere til at montere og servicere vores kunder på Sjælland.
Om jobbet - Montering med et smil
Du vil få succes i dette job, hvis du har hænderne godt skruet på og formår at udføre monteringsopgaver med præcision og et smil. Monteringerne vil foregå i kundens private hjem, og det er derfor essentielt, at du trives med at tale med mange typer mennesker, som du skal rådgive og servicere, så de til enhver tid vil huske Veneta for at levere markedets bedste kundeservice.
Din ansættelse vil begynde med intensiv træning. Her vil du få indsigter i ånden og visionen bag Venetas succes og se, hvordan medarbejderne arbejder ud fra Venetas kerneværdier om den positive tilgang og den gode kundeoplevelse. Du vil også få en gennemgående træning i hvordan Veneta.com’s produkter skal monteres.
Om dig - Proaktiv tilgang og den gode kundeoplevelse
Som Montør får du ansvaret for at varetage den sidste del af købsprocessen med kunden, og det er derfor vigtigt, at du arbejder proaktivt og professionelt, så kunden oplever 100 procent tilfredshed.
Planlægningsafdelingen sørger for, at dine monteringsopgaver er booket på forhånd, så du ved, hvem du skal besøge. Dine opgaver vil typisk ligge på Sjælland, men vil også kunne foregå i hele Danmark. Derfor skal du være indstillet på at der vil kunne være dage med en del køretid.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Kundebesøg tildelt via Venetas planlægningssystem og montering af Venetas produkter i private hjem
- Rådgivning af kunder om korrekt brug og vedligeholdelse af produkter
- Servicebesøg i forhold til eventuelle reklamationer
- Dokumentation af det udførte arbejde på dine montering- og servicebesøg
- Kundeservice på højeste niveau, således at du sikrer, at dine kunder bliver ambassadører for Veneta.com
Vi forestiller os, at du besidder følgende faglige og personlige kompetencer:
- Du har erfaring med montering.
- Du motiveres af at skabe gode kundeoplevelser og udføre et præcist stykke arbejde
- Du har en imødekommende udstråling og et positivt drive
- Du er god til at bevare overblikket og har samtidig øje for detaljerne
- Du trives i en selvstændig rolle og tager ansvar for dine opgaver
- Du arbejder struktureret
- Du har en høj integritet og er ordentlig og pålidelig i dit arbejde
Vi tilbyder
Veneta tilbyder et alsidigt og spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer - et job med stort udviklingspotentiale.
Du vil få tildelt firmabil med Veneta.com logo. Lønnen vil matche dine ansvarsområder og kompetencer.
Hvis ovenstående fanger dig, og du har lyst til at komme med på en spændende og stejl vækstrejse i en stærk virksomhed med visioner, så er dette helt sikkert noget for dig!
Tiltrædelse snarest muligt!
Interesseret?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Lyngsøe fra Landau Headhunting på mobil: + 45 5154 1293
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om VENETA på
www.veneta.com