Stena Recycling er Nordens største genvindings-virksomhed, som går forrest i indsatsen omkring bæredygtighed, grøn omstilling og genanvendelse af affald. Virksomheden håndterer og forædler alle typer af affaldsmaterialer til nye råvarer. Det gælder alt lige fra jern, metaller, pap, papir, plast, elektronik til farligt affald.
Stena Recycling A/S er et selskab i Stena Metall koncernen, og med sine ca. 400 medarbejdere og 17 filialer er de markedsførende indenfor genvinding i Danmark. Stena Metall koncernen beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere i 7 lande.
Med mere end 80 års erfaring i en konstant foranderlig branche har Stena Recycling opbygget ekspertise og viden til at gå forrest i udviklingen af bæredygtige løsninger inden for genanvendelse, som matcher kundernes behov, samfundet interesser og imødekommer fremtidens mest presserende nødvendighed.
Som del af Stena Recyclings strategiske salgsteam får du chancen for helt konkret at være med til at fremme bæredygtighed og grøn omstilling indenfor retail-segmentet. Du vil være omgivet af super passionerede specialister, der elsker at give dig al den viden, du har brug for til at kunne servicere og udvikle Danmarks retail-virksomheder og -kæder i retning af en mere bæredygtig tilgang.
Dit og teamets overordnede mål er at placere Stena Recycling endnu tydeligere på landkortet. Alle større virksomheder i Danmark skal vide, at det er hos Stena, de får den bedste rådgivning og de bedste løsninger med det stærkeste datagrundlag, når det gælder bæredygtig håndtering af deres affaldsprodukter. Som Strategisk Account Manager er din opgave at øge kendskabet til Stena Recycling’s allerede stærke brand og forvandle det til konkrete aftaler.
Dine primære arbejdsområder vil være at:
Du skal gerne bo på Sjælland, da du vil arbejde med base på hovedkontoret i Brøndby. Arbejdet vil også i høj grad foregå på Stena Recycling’s filial netværk, hvor samarbejde med dygtige kollegaer skal være med til at gøre en forskel i forhold til virksomhedens udvikling af kunderelationer. Du skal regne med typisk at være på landevejen tre dage om ugen for så at bruge den resterende tid på tilbud, opfølgning etc.
For at blive en succes i dette job, skal du være udpræget energisk og trives med at opsøge og handle på mulige løsninger. Affald er komplekst og evigt foranderligt, når målet er genanvendelse, og derfor er det essentielt, at du har fingeren på pulsen både i branchen og internt, samt er vedholdende. Du vil komme til at agere som Stena Recycling’s ambassadør hos kunden - og som kundens ambassadør hos Stena - så din evne til at skabe relationer, samarbejde, kommunikere og koordinere på alle niveauer vil være altafgørende.
Vi forventer at du:
Som person forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og mestrer kunsten at skabe nysalg samt mersalg hos eksisterende kunder. Dertil forventes det, at du er dygtig til at åbne op for potentielle kunder ved hjælp af nytænkning, konceptsalg og især godt købmandskab. Det er vigtigt, at du tør gå forrest og er nysgerrig og opmærksom.
Når du træder ind i Stena Recycling, har du en sjælden mulighed for både at udvikle din karriere og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. De fleste steder kan begreber som bæredygtighed og klima godt blive lidt abstrakte. Hos Stena Recycling er det super konkret og lige netop det, de har arbejdet med i rigtig mange år.
Hos Stena Recycling bliver du en del af en branche, som bevæger sig konstant. Omgangstonen er uformel, fællesskabet vægtes højt og samarbejdet endnu højere.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Stena Recycling på www.stenarecycling.com