Vores kunde, MinAltan A/S, er en dansk altanvirksomhed, som på ganske få år har formået at erobre store dele af det danske altanmarked med deres stærke faglighed, sikre kvalitetsløsninger og elegante, enkle designs. MinAltan A/S blev etableret i 2008, og sidenhen er flere Min-virksomheder kommet til – samlet under navnet MinGruppen. MinGruppen består af MinAltan, MinElevator, MinRådgivning og MinPlatform. MinGruppen er i dag en af Danmarks førende leverandører af altaner med energioptimerede vinduer og døre samt elevatorer til især eksisterende etageejendomme. MinGruppen bliver i dag drevet fra sit hovedkontor på Frederiksberg, og der arbejdes seriøst med bæredygtighed og et sundt og inkluderende arbejdsmiljø som en del af vækststrategien.
MinAltan, som denne spændende stilling knytter sig til, fungerer som totalentreprenør og leverer dermed hele pakken fra ansøgningen om byggetilladelse til den færdige altan. Kunderne er især ejer-, lejer- og andelsforeninger i København og på Frederiksberg. Der er tale om en sund og velfungerende virksomhed, hvor alle 120 medarbejdere (85 montører og 35 på kontoret) arbejder engageret og kvalitetsbevidst med deres opgaver. En rigtig god arbejdsplads med en god omgangstone, et stærkt fællesskab og højt til loftet.
Virksomheden ligger centralt placeret på Frederiksberg, hvor langt størstedelen af projekterne gennemføres.
I stillingen som Teknisk designer vil du få ansvar for at designe altaner i 3D og udarbejde tilhørende 2D smedetegninger. Med en løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver vil du udføre tegneopgaver og dermed bidrage til eksekvering og optimering i den daglige drift. Du vil i din hverdag referere til og især samarbejde med teamets Design Lead på kontoret på Frederiksberg.
Som Teknisk designer hos MinAltan vil du komme til at arbejde med følgende opgaver:
Som medarbejder i MinAltan vil du opleve, at der gives gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil desuden opleve en solid oplæring, og med tiden vil du arbejde selvstændigt med dine opgaver. Der vil derfor være rig mulighed for at arbejde hjemme.
Vi leder efter dig, der har en struktureret og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver. Som person trives du med rutineprægede opgaver og har et godt overblik. Du er i besiddelse af en sund kritisk sans og øje for detaljen. Du trives med at arbejde selvstændigt med dine opgaver, samtidig med at du kan se værdien af at inddrage dine kollegaer for sparring. Hos MinAltan sætter man pris på, at medarbejderne har en høj moral, da der lægges vægt på begrebet frihed under ansvar.
Ydermere besidder du følgende kvalifikationer:
Vi forventer desuden, at du som person er åben og interesseret, indgår engageret i fællesskabet og formår at tilgå de daglige udfordringer med et smil.
Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job med stor mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Olivia Jensen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 25542785
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!