Finance Manager

Forretningsorienteret Finance Manager søges til ny-fusioneret global virksomhed indenfor vedligehold og reparationer af offshore installationer m.m.


Norske MSI AS, som nyligt er merget med danske TPO Group ApS, er en del af den verdensomspændende Muehlhan og skal vækste!

Er du strategisk økonomiplanlægger med international erfaring? Og har du lyst til at gribe en unik mulighed for at præge fremtiden og sætte dit fingeraftryk på udviklingen af en ny-fusioneret virksomhed?

Så kan det være, at jobbet til dig er hos MSI!



Virksomheden


MSI har over 20 års erfaring med vedligehold og reparationer af offshore installationer m.m., og virksomhedens teams af stål- og overfladebehandlingsspecialister er tilgængelige world-wide til projekter af enhver størrelse. Siden 1995 har MSI sikret, at over 300 skibe har været i stand til at fortsætte deres handel eller olieproduktion uden afbrydelse ved at udføre vigtige reparationer under sejladsen.

MSI var oprindeligt leverandør udelukkende til shippingmarkederne, men er siden 2010 også blevet en betydelig leverandør af stålreparationer og overfladebehandling til offshore installationer og skibe.

Konsolideret lavede TPO Group ApS og  MSI AS i 2019 et overskud på ca. DKK 22 millioner og er nu midt i en fusionsproces mellem de to selskaber. Moderselskabet Muehlhan er en af verdens største overflade-selskaber med 2000 ansatte og en omsætning på ca. DKK 2.5 millard.
MSI har kontorer i landene Norge (hovedkontor), Danmark, Polen, Brasilien - og på sigt USA. Til MSI i Danmark ønskes ansættelse af en ny Finance Manager, som med reference til MSI Gruppens Managing Director og som en del af ledergruppen, skal tage sig af MSI’s samlede økonomi.


Jobbet


Vi leder efter dig, som kan kan tage aktivt del i forretningen – herunder ikke blot se på tallene men analysere og komme med løsninger til, hvordan MSI kan udvikle sig og optimere forretningen. Med det primære ansvar for virksomhedens økonomistyring vil du indgå i tæt daglig dialog med direktøren i forbindelse med at omsætte strategier, planer, opkøbsmuligheder og planlægning i et samlet økonomisk overblik for ledelse og koncernledelse.

Som MSI’s Finance Manager skal du arbejde med base på kontoret i Gentofte, men der vil også være jævnlige ture til MSI’s hovedkontor i Norge. Du skal gerne have lyst til og erfaring med at agere i et internationalt miljø med stramme deadlines og et moderselskab, der stiller strenge krav til rapportering. Erfaring med konsolidering af datterselskaber i en international sammenhæng er ligeledes et vigtigt parameter. Moderselskabets CFO sidder i Tyskland, og retningslinjer for rapportering m.v. udstikkes derfra.

Samtidig vil der i jobbet blive rig mulighed for at være med til at sætte sit præg på en nyligt fusioneret organisation, hvor rigtig mange bolde er i luften, men hvor der samtidig er en solid grobund i form af en sund forretning. Økonomisystemet i dag er e-conomic, men planen er at omlægge til Business Central (Navision), som anvendes i moderselskabet. Jobbet kræver derfor også gode IT færdigheder og en evne til at sætte sig ind i et økonomisystems muligheder og eventuelle begrænsninger i forhold til det rapporteringsniveau, der forventes.

I første omgang vil opgaven gå på overtagelse og videreførelse af MSI’s økonomifunktion, men herefter vil det i særdeleshed handle om at få konstrueret strukturen for en ny regnskabs- og økonomifunktion, som effektivt og informativt kan give en økonomistyring, der gør rapporteringen til moderselskabet i Tyskland og konsolideringen af underliggende selskaber til en solid vidensrapport for virksomheden.

Du vil primært få ansvar for processerne omkring budget, forecast, analyse og projektregnskaber, hvor generel forretningsforståelse vil være en absolut forudsætning for at kunne løse opgaven. Dog skal du samtidig, som en del af et lille effektivt team, være indstillet på at lave almindelig bogføring, fakturaer, afregning af betalinger o.s.v. samt tage dig af andre dag-til-dag ad hoc-opgaver så som at tale med IT-leverandører, forsikringsselskaber m.v. Udover dig vil der på det danske kontor være én person mere i økonomifunktionen, som vil referere til dig.

Der udskrives få, men større salgsfakturaer, og virksomheden er ikke debitortung, men kræver overblik, projektindblik og periodiseringserfaring, ligesom styring af virksomhedens udenlandskes leverandørers leverancer til locations i hele verden er afgørende for en troværdig månedsrapport, som er færdiggjort 5. hverdag i efterfølgende måned.


Din profil


Det forventes, at du har baggrund i en relevant økonomiuddannelse, evt. med erfaring med revision, hvorpå du har bygget solid praktisk erfaring med opbygning og vedligeholdelse af en regnskabs- og økonomifunktion f.eks. fra en service- eller produktionsvirksomhed. Men evnen til at sætte sig ind i en virksomheds aktiviteter og nøglefaktorer vægter højest.
Vi leder efter dig, som:
  • Har mindst 5-10 års praktisk erfaring som f.eks. Finance Controller, Finance Manager eller Business Controller
  • Har en grundlæggende erfaring med årsafslutning til revisor
  • Har solid erfaring i at analysere et drifts- og projektregnskab og vurdere en balance i forhold til virkeligheden
  • Selvstændigt kan tage initiativ på baggrund af de økonomiske analyser
  • Er struktureret og løsningsorienteret med et godt overblik
  • Har stærke kommunikative kompetencer og har let ved at indgå i dialog med kolleger og samarbejdspartnere
  • Er en stabil og selvstændig medarbejder, som trives godt i et uformelt miljø og arbejder effektivt med frihed under ansvar.
Som person er du typen, der kan tage initiativ, og som arbejder systematisk og kvalitetsbevidst med opgaverne. Du formår at sætte dig ind i komplekse opgaver på forholdsvis kort tid og kan begå dig på forskellige organisatoriske niveauer i et internationalt miljø.

Du tilbydes en stilling i en dynamisk verdensomspændende organisation med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af et åbent kollegialt miljø med en uformel omgangstone. Samtidig vil du opleve at få stor indflydelse på planlægningen af dagligdagen og udviklingen af virksomheden. Du bliver den primære økonomiledelse med gode muligheder for at deltage i strategiske og forretningsmæssige sammenhænge.

Tiltrædelse snarest muligt!


Interesseret?


Søg stillingen SNAREST ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Kristoffersen fra Landau Headhunting på mobil: + 45 27 28 88 44.


Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om MSI på www.msi.no

 

Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Grusbakken 18 2820 Gentofte
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com