Direktør til en af Danmarks største Idrætsklubber!

Brænder du for sportens verden, og har du lyst til at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og største idrætsklubber? Har du erfaring med foreningsarbejde, og har du politisk tæft? Kan du beskrive dig selv som en robust personlighed med et utrætteligt drive, som kan lede, motivere og skabe engagement i en stor organisation bestående af både fastansatte og frivillige?

Så er det muligvis dig, vi leder efter til Hellerup Idræts Klub!

 


 

Hellerup Idræts Klub


Hellerup Idræts Klub (HIK) er med sine næsten 5.000 medlemmer en af Danmarks største idrætsklubber. Klubben dækker tennis, håndbold og fodbold og råder over – eller har adgang til - over 10 indendørs og 17 udendørs tennisbaner, to kunstgræsbaner og en græsbane til fodbold - plus banerne på Gentofte Sportspark - samt to håndboldhaller.


Jobbet


Med reference til klubbens bestyrelse vil du få det overordnede økonomiske og driftsmæssige ansvar for den samlede organisation, som består af 170 dedikerede medarbejdere. Den daglige driftsorganisation består af 12-14 ansatte, som varetager funktioner indenfor marketing, økonomi, IT og anlæg/baner. Den øvrige organisation er opdelt i tre sportslige afdelinger med hver deres ledelsesstruktur, hvad angår det sportslige.

Dit ansvar omfatter bl.a.:
  • Løbende budgetlægning og afrapportering til bestyrelsen, herunder overordnet ansvar for HIK’s samlede økonomi omfattende bogholderi, momsafregning, lønudbetaling, afregninger og udbetalinger m.v. samt medlems- og bookingsystemer.
  • Alle forhold omkring udvikling, drift og vedligeholdelse og af HIK’s tennisanlæg og fodboldbaner.
  • Samarbejde med HIK´s afdelinger (tennis, fodbold og håndbold) og støtte til afdelingerne mht. budgetlægning, budgetopfølgning, indkøb, sponsoraftaler, børneattester m.v. Du har herunder ansvar for den overordnede budgetkontrol og skal forud for iværksættelse godkende væsentlige budgetoverskridelser.
  • Den daglige ledelse og udvikling af ansatte i HIK (kontor-, hal- og banepersonale).
  • Forhold til Gentofte Kommune herunder HIK´s selvforvaltningsaftale mht. hal og kommune-ejede baner samt rapportering med henblik på tilskud m.v.
  • Samarbejde med og støtte til HIK’s restauratører.
  • Ansvar for HIK’s SDG profil/arbejdsmiljøledelse.
  • Sekretær for HIK’s bestyrelse.  

Din faglige profil

Vi forventer, at du har en akademisk baggrund med en stærk drifts- og ledelseserfaring og solid regnskabsmæssig indsigt. Samtidig er det vigtigt, at du har erfaring med foreningsarbejde, f.eks. som frivillig eller leder af frivillige i et idrætsmiljø eller lign. Vi forventer ligeledes, at du besidder solide IT-kompetencer og har erfaring med projektstyring generelt.

Dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer

Du skal kunne arbejde selvstændigt, udvise initiativ og selv fornemme, hvad der presser sig på for, at de daglige opgaver understøtter klubbens ambition om et flot og velfungerende anlæg. Du skal være hjælpsom og kunne motivere medarbejdere og frivillige til at gøre en indsats for klubben.

Som HIK’s nye direktør besidder du ydermere følgende egenskaber:

  • Stærk integritet
  • Tillidsskabende/troværdig
  • Fremsynet med et godt overblik
  • Robust – kan tåle kritik
  • Politisk forståelse/tæft
  • Motiverer og skaber engagement
  • Følger op og sikrer driften
  • Diplomatisk og kommunikativt stærk
  • Kommercielt mindset

HIK tilbyder

HIK tilbyder et godt og positivt arbejdsklima, hvor hver tager vare på sit ansvar, men alle er klar til at give en hånd, når behovet opstår. 

Stillingen er en fuldtidsstilling med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, der tager højde for, at tilstedeværelse kan være krævet ved arrangementer på anlægget. Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse gerne pr. 1. maj 2022.

Interesseret?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om HIK på www.hik.dk



Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Hartmannsvej 37 2900 Hellerup
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com