Datainteresseret og detaljeorienteret Factory Controller søges

Har du lysten og evnerne til at arbejde med controlling, analyse og data i verdens største virksomhed indenfor mad og drikke? Vil du spille en central rolle i virksomhedens digitale udvikling? Er du superbruger i Excel og har gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk? Er du detaljeorienteret og har et positivt sind? 

Har du lige sat en stribe flueben, så har vi muligvis jobbet til dig hos Nestlé Professional Food A/S.

 

Om Nestlé Professional Food

Den samlede Nestlé koncern rummer cirka 250.000 medarbejdere globalt og har mere end 2000 brands - fra globale ikoner til lokale favoritter. 
Èt af af koncernens stærke brands er OSCAR, som produceres i Rønnede, Sydsjælland, hvor du vil få din base. OSCAR-fabrikken i Rønnede har været ejet af Nestlé siden 2012 og har siden været hovedkontor for Nestlé Professional Food, som det hedder i dag. 

På fabrikken, som beskæftiger 74 medarbejdere, produceres især fond og bouillon samt saucer og supper til det professionelle køkken. 

Som leverandør til fødevarebranchen henvender Nestlé Professional Food sig til cateringvirksomheder, kantinekøkkener, restauranter, hoteller og caféer. Nestlé Professional Food leverer produkter og løsninger skabt med fokus på smag og kvalitet.

Hos Nestlé, er du en del af noget større; et samfund af mennesker, der samarbejder for et fælles mål, og en organisation, der er dedikeret til at levere.


Om jobbet

Vi søger nu for Nestlé Professional Food en dygtig Factory controller, som i et stærkt samarbejde med Nestlés nordiske økonomiteam (som har base i København), vil supportere virksomhedens fabriksledelse med de analyser, beregninger og statistikker, som skal danne grundlag for daglig beslutningstagen og videreudvikling af Oscar-fabrikken i Rønnede. 

For at få succes i jobbet som Factory Controller er det essentielt, at du arbejder databaseret, og forretningsorienteret med økonomistyring. Således vil du komme til at spille en central rolle i virksomhedens forretningsudvikling generelt, herunder også i en omfattende digital transformation, hvor blandt andet Excel som primært værktøj til økonomistyring skal udfordres. 

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Generelle controlling-opgaver og avanceret arbejde i Excel.
  • Månedsregnskab, rapportering og diverse opgørelser.
  • P&L for fabrikken.
  • Support til fabrikschef samt Nestlés hovedkontor
  • Udtræk fra Navision til fabriksorganisation og udviklingsafdeling.
  • Stamdataansvarlig, herunder vedligehold af styklister.
  • Strategisk overblik baseret på operationelt analysearbejde. 
  • Håndtering af interne og eksterne audits og besøg fra Fødevarestyrelsen.
  • Koordinering af IT-projekter, herunder indsamling af data, opbygning af databaser og frontløber på konvertering af systemer.
  • Være med til implementeringen af nyt ERP-system indenfor 2 år.


Om dig

Som den nye Factory Controller er det essentielt, at du trives med at arbejde med frihed under ansvar, og at du interesserer dig for og forstår at arbejde med datadrevet økonomistyring og har lyst til at gå i front for at få et datadrevet projekt i mål.

Vi søger dig, som trives med at have snitflader til forskellige kolleger på flere niveauer i organisationen. Dit sociale gen involverer dig naturligt i alle stakeholders på og omkring fabrikken.

Som den nye Factory Controller forventer vi, at:

  • Du har mindst 2-3 års relevant erfaring og er uddannet indenfor finans, økonomi, forretningsadministration eller lignende.
  • Du er superbruger i Excel.
  • Du har erfaring med controlling, analyse og prisberegninger.
  • Du er i stand til at udføre bogføringsopgaver i forbindelse med månedsluk
  • Du kan arbejde i Navision (2009).
  • Du har været igennem interne såvel som eksterne audits.
  • Du har god fornemmelse for, hvordan PowerBi kan trække den information, der er behov for.

På det personlige plan forventer vi, at:

  • Du er detaljeorienteret og analytisk.
  • Du er struktureret og velorganiseret.
  • Du er udviklingsorienteret og proaktiv.
  • Du forstår dig på governance og compliance. 
  • Du har gode kommunikationsevner og behersker både dansk og engelsk på højt niveau.

Vi forestiller os derudover, at du er ambitiøs af natur, ser positivt på udfordringer og navigerer godt i et omskifteligt miljø.


Du tilbydes

Du tilbydes en stilling med rig mulighed for at være en del af en digital udvikling, hvor du understøtter ledelsen i en virksomhed, der er førende indenfor sin branche. 
Udover din lønpakke tilbydes du kantineordning og en attraktiv sundhedssikring.

Hjemmearbejdsdage er en mulighed.


Interesseret?

Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

For yderligere information kan du kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: 2190 2188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Nestlé Professional Food her: https://www.nestleprofessional-nordic.com/dk



Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Martin Nielsen +45 81 22 81 80
Lokation:
Industrivej 36 4683 Rønnede
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com