Sales Manager med baggrund fra koncern økonomi: Vi søger en udadvendt person, der med baggrund som revisor, økonomichef, regnskabschef eller financial controller har lyst til at komme med på en spændende international vækstrejse!


Vil du være med til at opbygge en softwarevirksomhed inden for koncernregnskab og rapportering? Vil du være med til at indfri virksomhedens store potentiale og ambitiøse planer om udbredelse i hele verden? Har du erfaring fra en koncern økonomifunktion og interesse i at udbrede kendskabet til et nyt og  banebrydende konsoliderings- og rapporteringsværktøj? Har du interesse i at sætte dig ind i potentielle kunders udfordringer med konsolidering og finansiel ledelsesrapportering og præsentere Konsolidator’s løsning? Og vil du med på en spændende rejse sammen med en ung virksomhed i vækst?


Så har vi jobbet til dig hos Konsolidator!


Konsolidator A/S er en ambitiøs specialistvirksomhed, som har udviklet et cloud-baseret, finansielt konsoliderings- og rapporteringsværktøj – Konsolidator®. Med fokus på et udbredt behov blandt koncerner har virksomheden udviklet en simpel og intuitiv applikation, som kan gøre fremtidens regnskabsafdelinger langt mere effektive, end de er i dag. Konsolidator har succes med sit produkt og vækster derfor hastigt - ikke blot i Danmark men også ud over landets grænser.
Derfor har vi brug for en stærk udadvendt Sales Manager, som kan præsentere Konsolidator® for slutkunder og revisorer.


Du er med på hele pipeline-rejsen


Sammen med resten af Konsolidator teamet er du med til at generere leads samt booke møderne gennem vores mødebooker. Du vil afholde salgsmøder med potentielle kunder samt følge op og sørge for at få aftalegrundlaget underskrevet.
Samtidigt med at vi er fokuseret på slutkundesalg, holder vi en tæt dialog med de større revisionshuse for at udbrede kendskabet til Konsolidator blandt slutkundernes revisorer.


Dansk og internationalt


Konsolidator A/S har som mål at være det førende konsolideringssystem i Danmark og globalt. Startende med Norden, DACH, UK og Benelux er strategien at fortsætte til andre europæiske markeder. Du vil være med til at definere og eksekvere på den internationale strategi.  


Erfaring fra en koncern økonomifunktion


Vi forestiller os en profil, der er udadvendt af natur og befinder sig godt med at kommunikere til CFO’er, regnskabschefer og financial controllere. Du kan have baggrund som revisor, CFO, regnskabschef eller controller, men vigtigst er det, at du kender til koncerners finansielle ledelsesrapportering. Gerne både den interne og den årlige årsrapport. Vi ser således frem til at høre fra dig, som: 
  • Er uddannet Cand.merc, HD, Cand. Oecon eller tilsvarende.
  • Har erfaring i en koncern økonomifunktion.
  • Gerne har erfaring med koncernregnskaber og konsolidering.
  • Vigtigst af alt: Trives i en udadvendt rolle, hvor du skal diskutere optimering af ledelsesrapportering med slutkunder og revisorer.
”Optimalt set har du siddet med finansiel koncern rapportering. Du kender til konsolidering men også til den mere analytiske tilgang til ledelsesrapportering. Det kan være analyser på dimensioner, forecast eller omsætnings- eller omkostningsanalyser. Du har måske også kendskab til Business Intelligence, hvor specielt PowerBi er ved at blive et udbredt værktøj blandt vores kunder,” uddyber partner Claus Finderup Grove, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. 

Tiltrædelse er i starten af 2019. 


Interesseret?


Søg stillingen allerede i dag ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managing Partner Mette Landau fra Landau Global Search & Selection på mobil: + 45 2190 2188.
 
Landau Global Search & Selection varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
 
Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Konsolidator på www.konsolidator.com

 

Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Tobaksvejen 2A 2860 Søborg
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com