Eksportassistent til markedsledende sportsaktør - SELECT SPORT

Har du erfaring med eksport og har du sans for at supportere administrative processer og arbejde selvstændigt i et team? Har du lyst til at blive en del af en markedsledende sportsaktør med et stærkt, internationalt brand?

Så er du muligvis den nye deltids Eksportassistent, som vi leder efter til SELECT SPORT! 



 

Om SELECT SPORT

SELECT SPORT er en danskejet sportsproducent, grundlagt i 1947 af den danske fodboldlandsholdsmålmand Eigil Nielsen. Lige siden har virksomheden været på en spændende og innovativ rejse og regnes for værende en af verdens ledende boldproducenter. SELECT SPORT sælger mere end 3 millioner bolde om året i mere end 50 lande og har i dag et fuldstændigt produktsortiment af både bolde, sportstøj og udstyr til fodbold, håndbold og futsal. 

Gennem årerne har SELECT SPORT været frontløber inden for branchen og rummer i dag cirka 40 medarbejdere på hovedkontoret i Glostrup. SELECT SPORT er officiel leverandør af både futsal-, hånd- og fodbolde til en række landshold, ligaer og klubber verden over, herunder også det danske fodboldlandshold. Og det tyske datterselskab, DERBYSTAR, er officiel leverandør af kampbolde til den tyske Bundesliga samt bedste hollandske liga.


Om jobbet 

Eksportafdelingen hos SELECT SPORT er ansvarlig for salget til en lang række lande i og udenfor Europa, og salget går hovedsageligt gennem lokale distributører. 

Vi søger derfor en Eksportassistent til SELECT SPORT, som kan supportere med administrative opgaver og gerne bidrage aktivt til told-området. Du vil arbejde selvstændigt og samarbejde med eksportafdelingens tre øvrige medarbejdere samtidig med, at du dagligt vil være i kontakt med dine øvrige kollegaer og samarbejdspartnere. 

Dine ansvarsområder vil være:

  • Håndtering af ordrer og daglig kontakt med udvalgte distributører.
  • Booking og håndtering af eksportforsendelser til diverse lande.
  • Bidrage aktivt til et optimalt set up på told-området.
  • Udfærdigelse af nødvendige eksportdokumenter.
  • Fakturering og kreditering.
  • Generel salgssupport.
  • Indberetning til EU-salg og Intrastat.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt være 20-25 timer om ugen, gerne med dagligt fremmøde, og i ferie-/sygdoms-/spidsbelastningsperioder vil der være behov for ekstra/fleksible arbejdstider. 


Om dig 

I SELECT SPORT går det stærkt, og du skal kunne lide, at der er deadlines, der skal overholdes. 

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med eksportsalg/shipping og gerne erfaring fra en lignende stilling i en eksportvirksomhed.
  • Har erfaring med toldregler ved internationale handler.
  • Taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau.
  • Har gode IT-kompetencer (kendskab til C5 vil være en fordel).
  • Har et godt service-gen og er imødekommende.
  • Det er essentielt, at du har en god forretningsforståelse og altid søger den bedste løsning.  

Det er en fordel men ikke et krav, at du har en interesse i sport, da virksomhedens kultur og daglige samtaler over frokosten ofte omhandler sport.


Vi tilbyder

Du tilbydes et attraktivt og udfordrende job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Alt i alt en super spændende stilling i en markedsledende virksomhed på et dynamisk og konkurrencepræget marked. Du bliver en del af en virksomhed, hvor der er højt til loftet og kort fra idé til handling.

Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.


Interesseret? 

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 21902188.

Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.



Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om SELECT SPORT på www.select-sport.com



Share in your network Share on Facebook Share on X Share on LinkedIn Share on Google Plus Print Tip a friend
Deadline: Closed
Contact person:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Location:
Fabriksparken 46 2600 Glostrup
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com