Erfarne revisorer med cand.merc.aud. søges til dynamisk revisionsfirma på Østerbro



 

Lægård Revision har travlt og har brug for flere, dygtige revisorer!

Er du cand.merc.aud.? Måske statsautoriseret? Har du lyst til at fortsætte din karriere hos et mindre revisionsfirma, som er kendt for sin stærke faglighed og høje kvalitet i opgaveløsningen? Kunne du tænke dig et alsidigt job med rådgivning af en bred vifte af vækstvirksomheder?
Er du stærk i din kommunikation og interaktion med kunderne? Er du frisk på en rolle som teamleder/mentor for yngre medarbejdere? Og kunne du på sigt være interesseret i partnerskab?


Så har vi muligvis jobbet til dig hos Lægård Revision!


Lægård Revision er et ungt, dynamisk, statsautoriseret revisionsfirma med stor erfaring indenfor bl.a. iværksættere og vækstvirksomheder. Virksomheden er kendetegnet ved deres stærke faglige profil, hvor kunden altid er i centrum. De har en solid kundeportefølje, typisk blandt mindre og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af brancher. Der er tale om et mindre revisionsfirma beliggende centralt ved søerne på Østerbro i København.


Din profil


Vi leder efter dig, som:
  • Har mindst 3 års erfaring fra et statsautoriseret revisionsfirma
  • Har bestået cand.merc.aud.
  • Er fagligt klædt på i forhold til udviklingen i kravene til revision m.v.
  • Har indgående erfaring med opgaverne i mindre og mellemstore virksomheder
  • Selvstændigt kan passe og udvikle en klientportefølje og forstår at sætte kunden i centrum
  • Kan deltage i arbejdsgrupper til ajourføring og udvikling af revisionsfirmaets kvalitetssikring og ydelser
  • Er struktureret og løsningsorienteret med et godt overblik
  • Har stærke kommunikative kompetencer og har let ved at indgå i dialog på tværs af brancher
  • Er en stabil og selvstændig medarbejder, som trives godt i et uformelt miljø og arbejder effektivt med frihed under ansvar.
Som person er du typen, der kan tage initiativ, og som arbejder systematisk og kvalitetsbevidst med opgaverne. Du formår at sætte dig ind i komplekse opgaver på forholdsvis kort tid og kan begå dig på flere forskellige organisatoriske niveauer. Du er en kompetent sparringspartner for både kunder og kolleger, og du evner at rådgive og vejlede mindre erfarne kolleger og i øvrigt sætte et godt eksempel.


Jobbet


Stillingens nøjagtige indhold vil naturligvis kunne tilpasses dine faglige og personlige kompetencer og interesser, men som revisor hos Lægård Revision vil dine arbejdsområder primært være inden for regnskab, revision og rådgivning af egne klienter. Hertil kommer planlægning af tid og sparring med dine kolleger. Vi forventer, at du kan tage selvstændigt ansvar for egne klienter og gennemførelse af egne opgaver, ligesom du også kan tage ansvar for introduktion og oplæring af yngre medarbejdere og uddelegere og støtte op om kollegaer, når der er behov. Du vil i dagligdagen komme til at fungere som mentor/teamleder for 2-3 yngre medarbejdere.



Mange nye kunder og opgaver er allerede i hus, og der er i første omgang brug for hænder og gode hoveder til at tage fra. Men på sigt skal du også selv arbejde med salget, og du vil komme til at indgå i et spændende salgstræningsforløb sammen med dine kolleger.

Du tilbydes en stilling i en dynamisk virksomhed med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af et åbent kollegialt miljø med en uformel omgangstone. Samtidig vil du opleve at få stor indflydelse på planlægningen af dagligdagen og udviklingen af virksomheden. Du bliver en del af en gruppe af ledende medarbejdere og vil på sigt også få mulighed for at blive tilbudt partnerskab i virksomheden.

Tiltrædelse snarest muligt!


Interesseret?


Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Founder/CEO Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.



Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere om Lægård Revision på www.laegaard.dk

Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: Besat
Kontaktperson:
Mette Landau +45 21 90 21 88
Lokation:
Østerbrogade 62 2100 København Ø
Landau Headhunting
Nørregade 32, 2nd floor
1165 Copenhagen K
Phone: +45 21 90 21 88
Mail: ml@landauheadhunting.com