TEXTILIA, som indtil for ganske nyligt gik under navnet DFD (De Forenede Dampvaskerier) er en af Danmarks største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Virksomheden leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. TEXTILIA har afdelinger fordelt i hele Danmark og Sverige og er en koncern med over 2.500 medarbejdere. TEXTILIA er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier, der positivt afspejler sig i virksomhedens kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.
TEXTILIA ønsker at gå forrest i den grønne omstilling og har stort fokus på genanvendeligheden af kasserede tekstiler. Derfor har TEXTILIA skabt brandet UPCY, som er født ud af en ambition om at genanvende 100% af de kasserede tekstiler inden 2025. I stedet for at tekstilerne brændes eller smides ud, skånes miljøet, når tekstilerne ”upcycles” til nye produkter.
Landau Headhunting søger nu for TEXTILIA en innovativ, passioneret og initiativrig Category Manager.
Jobbet er placeret i indkøbsafdelingen på TEXTILIA’s hovedkontor i Smørum, hvor du vil blive en væsentlig del af et meget velfungerende team, der ud over dig består af indkøbschefen og 5 gode kolleger. Du refererer direkte til TEXTILIA’s indkøbschef. Efter en grundig onboarding vil dit fokus være på den danske del af forretningen, men de resultater du opnår her, skal efter ca. et års tid udvides til den svenske del, hvor du ligeledes får ansvaret som Category Manager.
TEXTILIA’s indkøbsafdeling er organiseret i kategorier baseret på produktets materiale og funktion. En kategori er en gruppe artikler, der deler samme materialer, produktionsteknikker og/eller leverandørbase. Hver kategori ledes af en Category Manager, der arbejder tæt sammen med Textilia’s divisioner. Opgaven for den enkelte kategori er at lede indkøb baseret på en fælles dagsorden og forretningsplan i samarbejde med divisionerne mod at udnytte Textilias stordriftsfordele og kompetencer fuldt ud.
Du vil varetage opgaven som TEXTILIA’s nye Category Manager i kategorien beklædning. Du skal være indstillet på rejseaktivitet i forbindelse med leverandørbesøg og messedeltagelse i Europa og Østen, samt besøg på vaskerierne i Danmark og Sverige efter behov. Med tiden kan der komme enkelte arbejdsdage på det svenske hovedkontor i Örebro - Sverige.
Uanset hvilken leverandør du arbejder med, vil dit udgangspunkt være det gode købmandskab. Du sikrer, at TEXTILIA får den rigtige pris og den rigtige kvalitet, men du ved også, at dit arbejde ikke er afsluttet, før kontrakten er underskrevet, og du har en opfølgningsplan med leverandøren, som du naturligvis regelmæssigt følger op på.
Stillingen som Category Manager for beklædning er nyoprettet hos TEXTILIA, så du træder ind i en ny rolle med store muligheder for at sætte dit eget aftryk og ikke mindst inspirere andre i TEXTILIA ved den måde, du gør tingene på. Din tilgang til jobbet er, at du er en del af et team. Der er ikke plads til et soloridt, men krav om samarbejde internt såvel som eksternt. Vi forventer, at du tager et selvstændigt ansvar og kan leve op til frihed under ansvar, men du vil aldrig stå alene med dine arbejdsopgaver. Du vil være en del af et team, der hjælper hinanden og støtter dig, når der er behov.
Som Category Manager vil du få følgende primære opgaver:
Som person besidder du følgende egenskaber:
En selvstændig og afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed. Som medarbejder i TEXTILIA kommer du til at færdes i et rart og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer. Stemningen hos TEXTILIA er dynamisk med en direkte og ærlig tone mellem medarbejderne. Miljøet er tillidsbaseret, og du vil opleve at blive bakket op af organisationen og få al den support, du har brug for til at skabe succes i dit arbejde.
I forbindelse med din opstart i TEXTILIA, vil du komme igennem et grundigt introforløb, hvor du bl.a. vil få detaljeret indblik i produktionen.
Du tilbydes et attraktivt, frit og udfordrende job med rig mulighed for at påvirke din faglige og personlige udvikling. Et job i en ambitiøs organisation med et højt fagligt niveau og en professionel indstilling. Alt i alt en super spændende stilling i en markedsledende virksomhed med høj anciennitet, flad struktur og kort vej fra idé til handling.
Du tilbydes en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring mv.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Landau fra Landau Headhunting på mobil: + 45 2190 2188.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen, og ansøgninger vil blive læst løbende. Vi forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om TEXTILIA på: https://textilia.dk