Partner til ekspansivt revisionshus i Storkøbenhavn
Trives du med at være omgivet af entusiastiske mennesker, der går på arbejde for at sikre høj kvalitet og god dialog med kunderne? Sætter du pris på et særdeles selvstændigt job, med store frihedsgrader inden for dit område? Værdsætter du professionel sparring på de områder, hvor din egen viden skal suppleres? Tænker du en arbejdsplads, hvor fagligheden er høj og hvor der er en god balance mellem arbejde og frihed året rundt, er noget for dig?
Så er det muligvis dig, vi leder efter som ny Partner til Albjerg Revision & Rådgivning!
Om Albjerg
Albjerg leverer rådgivning til virksomheder, foreninger, fonde og boligselskaber. De tilbyder revision samt økonomisk, finansiel og skattemæssig rådgivning, som bliver forklaret uden forventninger til, at kunderne er talnørder.
Januar 2026 blev Albjerg en del af den nordiske alliance Accru Partners. Dermed får de adgang til et stærkt fagligt fællesskab, flere ressourcer til udvikling og endnu bedre rammer for at skabe langsigtet værdi for deres kunder. Albjerg-navnet besvares sammen med Albjergs stærke værdier og tætte samarbejde med kunderne.
Hos Albjerg får du chancen for at arbejde med et bredt spektrum af spændende opgaver og kunder. Afhængig af dine interesser og kompetencer kan det – udover betjening af ejerledede selskaber - være den komplekse lovgivning for bolig‑ og ejerforeninger, fra bogføring og årsregnskab til selvangivelse og skatteplanlægning for den personligt ejede virksomhed eller arbejde med fonde, NGO’er og en lang række foreninger – kulturelle, sociale og velgørende – hvor du vil håndtere forvaltningsrevision, tilskuds‑ og årsregnskaber og sikre fuld gennemsigtighed og lovoverholdelse.
Vi er medlem af Revisorgruppen Danmark og anvender kurser og værktøjer herigennem for at sikre at vi har de bedste løsninger til at imødekomme større krav til digitalisering.
Alt i alt betyder et job i Albjerg, at du kan specialisere dig inden for flere sektorer og samtidig opleve den tilfredsstillelse, der kommer af at levere klar, pålidelig økonomisk rådgivning til kunder, der virkelig har brug for den. Hos Albjerg har de ikke kun en dyb forståelse af de forskellige områder. De formår også at formidle komplicerede forhold på en måde, så alle kan forstå dem. Det er en essentiel del af at være ansat hos dem.
Om jobbet
Til Albjerg søger vi en statsautoriseret revisor, som ønsker at blive en del af deres nuværende partnerkreds. Partnerkredsen er netop blevet udvidet fra 5 til 7 og vi søger endnu en partner, der kan indtræde i gruppen. Langt hen ad vejen er det dine interesser, kompetencer og kvalifikationer, der afgør din rolle i Albjerg. Men samtidigt skal du være indstillet på, at partnerkredsen driver virksomheden, herunder ikke mindst udviklingen af virksomheden. Der er ikke et stort back office, hvor udviklingsopgaver kan placeres, overvåget af en partner, men et partnerforum, der efter tid, lyst og interesser, sætter sig foran, tager ansvaret og driver processerne, uanset om det er faglig udvikling, nye it-systemer, organisationsudvikling eller noget helt fjerde.
Dine primære ansvarsområder
- Deltage aktivt i partnerkredsens arbejde med at udvikle og fortsætte Albjergs ekspansion som værdiskabende revisionshus
- Aktiv deltagelse i vidensdeling og sparring på faglige områder
- Bidrage til udviklingen af Albjergs tilbud gennem samarbejde i Accru Partners‑netværket.
- Være en tilgængelig partner for Albjergs kunder og medarbejdere
- Aktivt deltage i løsnings af Albjergs revisions- og rådgivningsopgaver og bidrage med faglig udvikling så kundernes ønsker og krav imødekommes
Om dig
Medarbejderne er Albjergs vigtigste aktiv. Når de trives, skaber de værdi for kunderne og gør hverdagen sjovere. Derfor fokuserer vi på, at du også kan bidrage til det. Derudover forventer vi, at du er:
- Statsautoriseret revisor
- Evner at formidle komplekse økonomiske sammenhænge på en enkel, uformel måde.
- En person med gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt, uafhængigt team.
- I besiddelse af en stærk forretningsmæssig sans
- Interesseret i at udvikle dig fagligt og bidrage til et stærkt fagligt fællesskab.
- Ansvarsfuld, kvalitetsbevidst og ambitiøs
- I stand til at bevare overblikket, når der er travlt
- Udadvendt og trives med kundekontakt
- Er god socialt, samt nærværende i relationen til både kolleger og kunder
- Er klar og tydelig i din kommunikation, både skriftligt og mundtligt
Du tilbydes
Som partner i Albjerg Revision & Rådgivning tilbydes du en særdeles spændende og udfordrende stilling i et revisionshus i fortsat vækst, hvor der er fokus på kunderne og forventning om, at du kan påtage dig et ansvar, som du selvstændigt varetager med rig mulighed for hjælp fra kolleger. Derudover får du:
- Muligheden for at blive medejer af en voksende, uafhængig rådgivningsvirksomhed.
- Et stærkt fagligt, dansk netværk via Revisorgruppen Danmark med adgang til viden og værktøjer.
- Et stærkt netværk via Accru Partners med adgang til erfaring og ressourcer på tværs af Norden.
- Fleksible arbejdstider og en kultur, der prioriterer balancen mellem job og fritid.
- Mulighed for kontinuerlig faglig udvikling gennem interne og eksterne kurser.
- En arbejdsplads med plads til hele dig – vi støtter både dit professionelle engagement og dine personlige interesser.
Interesseret?
Vi glæder os til at læse din ansøgning, som du meget gerne må sende med det samme. Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Landau Headhunting varetager rekrutteringsprocessen. Du kan derfor kontakte Martin Nielsen fra Landau Headhunting på mobil: 8122 8180, hvis du gerne vil have uddybet stillingen.
Vi venter på den rigtige kandidat, men vi har også travlt.
Derfor indkalder vi løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Læs mere om Albjerg Revision & Rådgivning på linket: Albjerg Revision & Rådgivning